Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 14. 1658. 5./15, April. 251
takserede efter deres falde Ladning af Hvede eller Salt. De Skibe, der
endnu ikke var ommaalte i Norge, skulde lade sig ommaale og taksere
i Norge 1.
Efter Daniel Knoffs Ankomst til Nederlandene indgav Charisius 3.
Marts en udførlig Memorial 2 til Generalslalerne, hvori han hævdede, at
Kongen paa Grand af de notoriske Misbrug, der fandt Sted fra de ne
derlandske Skipperes Side, havde været fuldt berettiget til al lade Skibene
ommaale i Norge, hvorved der ogsaa var konslateret mange Misbrug.
Han og Daniel Knoff havde nu faaet Fuldmagt til at forhandle med
Generalslalerne om Indførelsen af nye Maalecerlre, hvorved man kunde
opnaa en retfærdig Ansættelse af Skibenes Drægtighed af den ny Byg
ning, da Kongen maatle formene, at det aldrig havde været Meningen
med Traktaten, at den ene Skipper skulde have én Femtedel og den an
den to Femtedele af sin Drægtighed toldfri. Maalingen burde foregaa
med Hvede eller Salt, men kunde Generalslalerne foreslaa en anden ret
færdig Maalemethode, vilde Kongen sikkert gaa ind derpaa. Hvis Gene
ralstaterne ikke vilde gaa ind paa Kongens Forslag, maatle denne frem
deles lade de nederlandske Skibe ommaale i Norge, hvis disse da vilde
have en Femtedel af Drægtigheden afkortet.
I ei Møde den 7. Marls fastholdl Generalslalerne dog deres tidligere
Resolutioner i Sagen og overdrog til Repræsentanter for Amsterdam,
Medemblik og Hoorn at forhandle med Charisius og Knoff og vise dem
det ubillige i Kongens Optræden i Norge under Henvisning til General
staternes Plakat af 7. Marls 1656. Samtidig gav de Ordre til, at alle
de Skibe, der vilde sejle til Norge, foreløbig skulde holdes tilbage, indlil
man saa, hvad der kom ud af Forhandlingerne s.
Forhandlingerne mellem Charisius og Knoff og de nederlandske
Kommissæren førte dog ikke til noget Resultat. De sidsle overgav et Ud
kast til en Overenskomst: 1. Alle Skibe, der var maalte i Nederlandene
i Overensstemmelse med Art. 2 i Traktaten af 2. Febr. 164-7, skulde for
toldes derefter, uanset senere Maaling i Norge. 2. Skibe, der var maalte
i Norge, men paa Grund af Klager fra Kongens Ministre paany maalte
i Aederlandene, skulde fortoldes efter denne sidste Maaling, seiv om der
vai foretaget en tredje Maaling i Norge. 3. Nye Skibe, der var maalte i
Aoige, skulde, naar de kongelige Ministre klagede over Maalingen, paany
maales af begge Parlers Fuldmægtige, men foreløbig fortoldes efter den
første Maaling. 4. Nye, ikke tidligere maalte, Skibe skulde behandles
efter Art. 18 i Traktaten af 2. Febr. 1647. De to første Artikler god
kendies af de Danske, dog med det Forbehold til Art. 1, ai der ikke var
Instruks for D. Knoff n/g 1657 (Norske Rigsreg, XII. 18). 2J. Thur
loe, State Papers VI. 91 f. 3 Ekstr. af Generalst.’s Resol. 7./17. Marts 1657
(Holl, C. Char. Acta publ. Danske. Div.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
