Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Nr. 29. 1663. 24. Juli/3. Aug.
4
Rhinforbundet som Hertug af Holsten. Kongen af Frankrig louede i
Mellemtiden ai forhandle med de andre Deltagere i Rhinforbundet heroin
og ordne hele Sagen saaledes, at Kongen af Danmark straks kunde blive
Medlem af Forbundet, saasnart de 3 Maaneder var forbi og man var
bleven enig om den Hjælp i Folk og Penge, som Kongen af Danmark
skulde gde Forbundet (Art. 7—8). Seiv om Kongen af Danmarks Op
tagelse i Rhinforbundet ikke blev til nogel, skulde Danmark sammen
med Frankrig gøre alt for at bevare Freden i det romerske Rige og fra
nu af, hvis en eller flere Fyrster eller Magter vilde krcenke den ivest
falske Fred ved Angreb eller paa anden Maade, saa Frankrig og Sverrig
i Fællesskab eller Frankrig alene blev tvungne til at føre Krig i Tysk
land, forene sine Tropper i et saadant Antal, som man bliver enig om,
med deres eller med Frankrigs alene i Løbet af 2, Iwjst 3 Maaneder og
være forpligtet til ikke at slutte nogen Stilstand eller Fred med Fjenden
uden Deltagelse og Samtykke af Frankrig og Sverrig eller af Frankrig
alene (Art. 9). Kongen af Frankrig forpligtede sig ikke alene til al føre
Krigen i Tyskland med mindst det samme Antal Krigsfolk som Kongen
af Danmark og at formaa Sverrig til at stille det samme Antal, men
ogsaa til, saalænge Krigen varede, al understøtte Kongen af Danmark
med en vis Sum Penge aarlig, hvorom begge Konger senere skulde blive
enige,og til ikke at slutte Fred eller Stilstand uden Danmarks Deltagelse
og Samtykke, hvilket han ogsaa skulde se at faa Sverrig Ul at love (Art.
10). Art. 11 fastslog, at hvis Kongen af Danmark blev angrebet af no
gen, ingen undtagen, skulde Kongen af Frankrig, saasnart han fik det
at vide, yde ham al den Hjælp og militære Assistance, som Nødvendig
heden krævede og hans egen Stats Stilling tillod ham. Hvis han paa
Grund af egen Krig eller sine Landes fjærne Beliggenhed ikke kunde yde
militær Assistance, skulde han, saalænge Krigen varede, yde Kongen af
Danmark aarlige Subsidier, og vedblive med sin Hjælp, indtil Kongen af
Danmark havde faaet Satisfaktion. Ligeledes lovede han, saavidt han
kunde, at forhindre, at Kongen af Danmark blev berøvet noget af sine
Lande, og ved Raad og Daad hjælpe Ul, at Kongen af Danmark vedblev
at besidde alle de Rettigheder, som han nu besad eller herefter paa lov
lig Vis kom i Besiddelse af (Art. 11). For at skaffe Kongen af Danmark
større Sikkerhed, vilde Kongen af Frankrig, saa vidt muligt, se at ud
virke, at Rhinforbundets øvrige Medlemmer i Tilfælde af Nød ogsaa un
derstøitede Kongen af Danmark, men Kongen af Frankrig maatte dog
ikke udsætte Beialingen af den Pengehjælp, han skulde yde (Art. 12).
Hvis den danske Konge paa Grund af dette Forbund blev angrebet af en
eller flere Fyrster i eller udenfor Riget eller blev forstyrret i sine Reltig
heder enten før, under eller efter Krigen, skulde Kongen af Frankrig
ikke alene understøtte Kongen af Danmark med den samme Troppestyrke,
som han for sin Part skulde stille, hvis Krigen førtes i Tyskland, og med
den samme Sum Penge, men ogsaa ved andre Midler, særlig ved en be
tydelig Diversion mod Angriberens Land eller andensteds, yde Danmark
Hjælp, indtil Angriberen bevægedes til en Fred, hvorved Kongen af Dan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
