Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 1666. l/.ll. Febr. Nr. 3.
indstille sin Rejse til England og lage Hovedledelsen af Forhandlingevne
i Nederlandene.
Man var na i København efter længere Tids Vaklen endelig kommet
til dei Resultat, at det vilde være det fordelagtigste at opgive den med
England 18. Okt. 1665 sluttede, men endnu ikke ratificerede Traktat,
hvilket saa meget lettere kunde gøres, eftersom Forudsætningen for den,
Sverrigs Tilslutning inden 2 Maaneder, ikke var indtraadt. Men man
var ogsaa efter Klingenbergs Indberetninger blevet klar over, at man
maatle opgive nogle af de i Instruksen for ham opstillede Fbrdringer,
hvis man vilde have en Overenskomst med Nederlandene. Medens Or
drerne fra København hidlil havde lydt paa strikte Fasiholdelse af In
struksens Fordringer, erklcerede Frederik III sig i Skrivelsen af 12. Dec.
til Sehested villig til at nøjes med en Ændring af Toldtrakiaten af 2.
Febr. 164-7, saaledes at Kongen blev sikret mod Bedragerier ved Maalin
qen og fik noget mere end 1 Rdlr. i Told af Læsien. Fradraget af en
Femtedel af Drægligheden skulde ogsaa falde bort. Ligeledes vilde han,
hvis andet ikke kunde opnaas, nøjes med 600,000 Rdlr. i aarlige Sub
sidier, med et Forskud paa 400,000 Rdlr. eller mindsi 300.000 Rdlr.
Derimod forlangte han stadig gensidig Likvidation af alle Gældsfordrin
ger uden Forskel. Frankrig skulde, som Klingenberg havde foreslaaet,
garantere Traktaten med Nederlandene, og baade Frankrig og Neder
landene skulde forpligte sig til ikke at slutte Fred med England uden
den danske Konges Samtykke og uden at optage denne deri. Ligeledes
skulde de give Danmark Garanti mod det, der efter Fredslutningen kunde
hænde Danmark fra deres Side, som var misfornøjede med Danmarks
Traktat med Nederlandene.
Da Sehested S. Dec. havde indberettet, at Generalsiaterne vilde gaa
ind paa at give dobbelte Subsidier, hvis Danmark blev angrebet af Sver
rig, og at ville lade de 520,000 Rdlr. afkvitte i den Sum, som eventuelt
maatte blive Danmark tilkendt ved Voldgifiskendelsen, gav Kongen ham
16. Dec. Ordre til al opsætte et Projekt til Traktat, indeholdende de Ind
rømnielser, Generalsiaterne havde gjort, og hvad der yderligere kunde
opnaas, og sende Kongen det. Mente han, at der var Fare for at opsætte
Afslutningen, indtil Kongen havde set Udkastet, maatte Klingenberg og
Charisius slutte Traktaten straks, dog kan under den Forudsætning, ai
Frankrig erklcerede sig aabent for Nederlandene, lovede at blive i fast
Forbindelse med disse og Danmark, saalænge Krigen varede, og garan
ierede Traktaten, og at Frankrig og Nederlandene i Forening gav Dan
mark den ovenfor nævnte Garanti mod Angreb efter Freden. De danske
Gesandter skulde ogsaa se ai opnaa, at Subsidierne skulde betales foi
hele det første Aar, seiv om Freden slattedes i det, da Kongen straks fik
saa ’store Udgifter til Udruslningen af Flaaden. Ligeledes skulde de se
at undgaa en Forpligtelse for Kongen til i sine Havne og Siræder at
lægge Generalstaternes Fjenders Skibe Hindringer i Vejen, da det vilde
.siøde Kongens Naboer.
I en ny Ordre af 19. Dec. gav Frederik III ogsaa noget efter med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
