Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3. 1666. l./ll. Febr. 79
alt Fald maalie Traklaterne ændres saaledes. at Nederlandene ligesom
England efter Traktaten af 13. Febr. 1661 kun kunde forlange Neutrali
tet, ikke Understøltelse af Danmark. Klingenberg mente dog ikke, at
hans Instruks krævede andet end Ophævelse af den norske Toldtraktal
af 2. Febr. 1647. Et Krav om Kassation af alle de tidligere Traktater
vilde uivivlsomt straks føre til et Brud med Nederlandene. Sehested
mente ogsaa, at man foreløbig ikke skulde slutte med Nederlandene, men
holde Forhandlingerne gaaende, indlil man saa, hvorledes det gik med
Traktaten med Sverrig og med hans Forhandlinger i England; hvis Eng
land spcendte Buen for højt, kunde man slutte sig til Nederlandene. Han
fremhævede dog, ligesom Klingenberg, overfor Kongen, at hvis denne for
at holde sig neutral krævede 768,000 Rdlr. aarlig i Subsidier, Likvida
tion af alle gensidige Fordringer og Kassation af alle Traktater, var
Forhandlingen sikkert haabløs 1.
Da Sehested ved sin Ankomst til Nederlandene havde forefundet en
Ordre til saa hurtig som muligt at begive sig til England for ai varetage
Kongens Interesser, eftersom der skulde være stor Udsigt til en hastig
Fredslutning, refste han 13. Dec. til Delft for derfrå at begive sig videre
over Ostende til England. Inden han dog kom videre, indløb der en ng
Ordre af 9. Dec. fra Kongen om foreløbig at udsætie Refsen til England
og i Stedet fremme Klingenbergs Forhandlinger saa meget som muligtr
men det var dog af gderste Vigtighed, at Generalstaterne ikke fik nogei
at vide om Grunden til, at han blev i Nederlandene. En ny Ordre til
Sehested af 12. Dec. gav nærmere Forklaring. Den danske Regering
havde fra Resident Markus Gjøe i Paris faaet Meddelelse om, at Frank
rig regnede sikkert med, al Sverrig vilde følge det i den engelsk-hol
landske Strid. Det bekræftedes ogsaa fra anden Side. Til England vilde
Sverrig i alt Fald ikke slutte sig, men saa forblive neutralt. Biskoppen
af Munster tænkte kun paa at slutte Fred og forlade England. Kurfyr
sten af Brandenborg tænkte ogsaa paa at slutte Alliance med General
staterne ligesom Brunsvig-Lyneborg, og hverken fra Spanien eller Refse
ren kunde England vente nogen Støtte. Da Thomas Clifford desuden
var refst hfem fra Stockholm over Goteborg uden, som han havde lovet,
at lægge Vejen over Danmark, da Talbot var bleven hjemkaldt og man
havde anholdt danske Skibe i England, var Frederik III begyndt at tvivle
om, at man kunde vente sig noget godt af England. Da det af Hannibal
Sehesteds egne Meddelelser nu ogsaa kunde betragtes som saa godt som
sikkert, at Frankrig vilde stille sig paa Nederlandenes Side og erklære
England Krig, og Sehested seiv flere Gange havde ladet forstaa, at han
i saa Fald ogsaa var af den Mening, at Kongen skulde slutte sig til
Frankrig-Nederlandene, fordi det var det fordelagtigste, skulde Sehested
Hel. fra Sehested 4/uf 8/ ii, 13 /ia 1665 (Holl, B.). Rei. fra Klingen
berg 15/is.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
