Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 1666. 15./25. Okt, Nr. 9.
lyneborgske Gesandt Lorenz Muller udtalie sig ligeledes gunstigi om Pla
nen, og den sidstnæunte lovede at skrive hjem om den 1.
Efter Bevernings Tilbagekomst til Haag foiisatte han sine Beslræ
belser her. Amerongen lod Klingenberg vide, at hvis Sverrig blev ved
med al true Bremen og Danmark, vilde Generalstaterne ikke være util
bøjelige Ul al slutte en nærmere Alliance med Danmark, Kurfyrsten
af Brandenborg, Hertagerne af Bransvig-Lyneborg og Landgrevinden
af Hessen-Cassel. Han mente ogsaa, at Generalstaterne fremdeles vilde
betale Subsidier til Brandenborg og til Hertagerne Georg Vilhelm og Ernst
August af Bransvig-Lyneborg, mod at disse holdt deres Hære paa Be
nene, indiil man saa, hvad Sverrig vilde gøre med den i Hertugdommet
Bremen opstillede Hær, om det vilde angribe Byen Bremen eller vende
sig mod Danmark. Klingenberg forestillede Amerongen det absolut nød
vendige i, at Generalstaterne fortsatte med deres Subsidier til Branden
borg og de to brunsvig-lyneborgske Hertuger, for at deres Tropper stadig
kunde staa beredt til at gribe ind mod Sverrig. Da Klingenberg fandt
det heldigst, at Forslaget til den ny Alliance, som den danske Konge sik
kert vilde være villig til at tiltræde, udgik fra Generalstaterne, fik Ame
rongen sat igennem i Generalstaternes Forsamling, at det overdroges til
Beverning at opsætte et Udkast til Ålliancen. Den 23. April kunde Be
verning ogsaa overlevere Klingenberg, de brandenborgske Gesandter, Mat
thias v. Romswinckel og Johan Copes, og de brunsvig-lyneborgske Ge
sandter Fritz v. Heimburg og Lorenz Muller et Udkast omfattende 10
Arlikler. Kontrahenterne skulde for et Tidsrum af 12 Aar være forplig
tede til at bistaa hinanden og forsvare hinandens Lande mod Angreb af
andre, under hvilket Paaskud end Angrehet skeie, med et vist Antal Ryt
tere og Fodfolk (Art. 1—5). Saafremt den fastsatte Hjælp viste sig ikke
at være tilstrækkelig, skulde de Allierede ide førstkommende 2 Aar hjælpe
hinanden med al deres Magt og træde i fuldkommen Ruptur og Krig
mod Angriberen (Art. 6). Kurfyrsten af Brandenborg og de to Hertuger
af Bransvig-Lyneborg, der nu hver holdt 12,000 Mand paa Benene, skulde
fremdeles holde disse, -saafremt de andre Allierede vilde fortsætte med
Subsidierne, og lade dem anvende til Forsvar for alle de Allierede (Art.
7). Ingen af de Allierede maalle særskilt slutte Fred eller Vaabenstil
stand med Angriberen (Art. 8). Andre evangeliske Fyrster, og ogsaa
Kongen af Sverrig, kunde optages i Ålliancen, hvis de ønskede det, dog
skulde de Allierede i Forvejen enes derom (Art. 9). Hvis en af de Alli
erede angreb en anden af de Allierede, skulde Alliancens Bestemmelser
ogsaa gælde mod ham (10)2. Klingenberg udbad sig nødvendig Fuldmagt og
1 Zeitschr. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. XXXVI 99 ff. (D. Ahlefeldts
Gesandtskabsjournal). 2 Rei. fra Klingenberg 1SA, 20A, 2SU (med Udk. bilagt)
1666 (Nederl. B). Klingenbergs Gesandtskabsjournal (Nederl. C), hvori Relatio
nerne ogsaa ere indførte, er hele Tiden benjdtet for den følgende Fremstilling.
A. Kocher, Gesch. v. Hannover u. Braunschweig I. 460 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
