Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
1673. 12./22. Juli.
Nr. 23.
des det den kejserlige Gesandt Johan v. Goess at faa en Traktat i Stand
med Kurfyrsten, hvorved denne tillraadte Forbandet mellem Kejseren og
Brandenborg, dog skulde Traktaten af Hensgn til Frankrigs truende
Holdning foreløbig holdes strængt hemmelig1.
Kurfyrsten af Trier havde egentlig ogsaa ønsket at tiltræde Bruns
vigerforbundet, men det maatte udsættes, indtil Kejseren og Brandenborg
havde faaet de andre Deltagere til at give deres Samtykke dertil. 9. Jan.
meddelle Kurfyrst Frederik Vilhelm Christian 7, al Kurfyrsten af Trier
ønskede Optagelse i Brunsvigeralliancen, og udbad sig Kongens Mening
derom. Christian V svarede 1. Febr., at han ansaa Kurfyrstens Tiltræ
delse for meget ønskelig og vilde gaa ind paa de Betingelser, som Kur
fyrst Frederik Vilhelm og de andre Ållierede vilde gaa ind paa. Tillige
meddelte han, at Hertug Georg Vilhelm af Celles Minisler i København
havde foreslaaet ogsaa at opfordre Kurfyrsten af Sachsen til at tiltræde
Alliancen2. Hertug Georg Vilhelm havde samtidig foreslaaet el nyt Møde
afholdt af de Ållieredes Ministre, da der var forskellige Mangler ved den
afsluttede Alliance, og opfordret Christian V til at faa Brandenborg til
at gaa ind derpaa. Christian V erklærede sig villig til at sende Gesand
ter til et nyt Møde og til ogsaa at opfordre Brandenborg til at gøre det
samme, men vilde forinden have at vide, hvori Georg Vilhelms Anker
over Alliancen egentlig bestod. I en ny Skrivelse 10. Febr. præciserede
Hertug Georg Vilhelm ncermere sine Klager: 1. Man havde tilbudt andre
Magter Optagelse i Alliancen uden, som paabudt, at forhandle med de
Medallierede derom. 2. Der havde været betydelige Fejl i den kejserlige
Balifikation. 3. Hessen-Kassel var bleven raineret ved de kejserlige og
brandenborgske Troppers Gennemmarch, saa dei na ikke kunde stille sit
Kontingent. J. Forbundet havde ogsaa vakt stærk Mistanke hos ftere
fremmede Magter, som Frankrig og Sverrig, særlig mente Sverrig, at det
indeholdt mere end der fandles i den offentliggjorte TraktaF.
Kurfyrst Frederik Vilhelm sendte derefter Gehejmeraad Raban v.
Canstein til Kurfyrsten af Sachsen for at forhandle med ham om Til
trædelse af Brunsvigerforbundet. Kurfyrst Johan Georg svarede foreløbig
ret svævende og undvigende. Han fandt Forbundet meget nyttigt, men
da Kejseren og Hertugen af Celle allerede tidligere havde opfordret ham
til at tiltræde, kunde han ikke godt give noget afgørende Svar, forinden
han havde forhandlet nærmere med denF.
Det foreslaaede Møde i Brunsvig syntes en Tid ikke at skulle blive
1 Moerner, Kurbrandenburgs Staatsvertr. S. 370 ff. Jvfr. Urk. u. Actenst.
XIV. 619, 632, 634 f. 2 Fr. Vilh. t. Chr. V 9/i 1673 (Brandenb. A I). Chr. V
t. Fr. Vilh. l/a 1673 (Ausl. Reg.). 3 Hert. Georg Vilh. t. Chr. V 23/i, 10/a 1673
(Brunsv.-Lyneb. A I). Chr. V t. Georg Vilh Va 1673 (Ausl. Reg.). 4 Kurf.
Johan Georgs Resol. t. Canstein 27/* 1673 (Urk. u. Actenst. XIII. 459 ff.). Kurf.
Fr. Vilh. t. Chr. V 25/a 1673 (Brandenborg A I).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
