Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 1674. 30. Juni/10. Juli. Nr. 26.
udenlandske Sager, Konrad Biermann. Seiv om Freden var en god Ting,
var det dog et stort Spergsmaal, om det var raadeligt ai holde sig neu
tral. Erfaringerne fra den sidste tyske Krig visle, at det var de Neutrale,
som det var gaaet mest ad over. De led i Virkeligheden mest under Kri
gen, maatte til Dels forlade deres Lande og mistede ved Freden store
Stykker af disse, medens de, der havde taget Parti, ved Freden fik Be
lønning derfor. Det var jo heller ikke tilstrækkeligt, at Danmark vilde
holde sig neutrall. Det havde Danmark faaet at vide i 1643, da det og
saa vilde holde sig neutrall, men alligevel blev overfaldet af Sverrig. Da
Danmark under alle Omstændigheder blev nedi til at ruste sig og holde
en betydelig Hær og Flaade, vilde Udgifterne ved Neutralitelen i Virke
ligheden blive ligesaa store som ved Deltagelse i Krigen; Faren var og
saa omtrent den samme, og naar man ikke sluttede sig til noget Parti,
kunde man heller ikke vente sig nogen Fordel, naar Freden sluttedes.
Naar Danmark skulde lage Parti, kunde der efter Biermanns Meninq
ikke være Tvivl om, al det maatte slutte sig til Nederlandene. Disse søgte
kun en rimelig Fred, medens Frankrig stræbte efter at skabe et General
monarki. Nederlandene havde ogsaa saa stærke Forbundsfæller, al de
nok kunde bringe Modstanderne til Fornuft. Frankrig og England havde
ogsaa allid hjulpet Danmarks Fjende Sverrig og nu sluttet Traktater
med dette Bige,der havde taget den bedste Krafl af Danmarks Alliancer
med Frankrig og England. Man burde derfor i Vinterens Løb forhandle
med Nederlandene, da Forudsæiningen for en Alliance med dem var, at
de tilfredssiillede Kongen for hans Fordringer og gav Subsidier til Hverv
ning og Underhold for Tropperne. Man burde derfor heller ikke, efter
Biermanns Mening, forhaste sig, men træffe særlige Overenskomster med
Hertugerne Georg Vilhelm og Rudolf August af Brunsvig-Lyneborg om
Opslillingen af en Hær paa en 15,000 Mand, der dels skulde anbringes
i Oldenborg og Delmenhorst, dels i Ostfriesland, dels i Heriugernes Lande,
for at de enten kunde gaa mod Sverrig, hvis det sluttede sig til Mod
parten, eller hjælpe den allierede Armé. Hjemme i Danmark burde sam
les en 9000 Md., og man barde forsøge at faa Sverrig til at holde sig
udenfor og faa England til at skille sig fra Frankrig 1.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Biermanns Standpunkt har
været mest i Overensstemmelse med Kongens, de ledende Generalers og
flere af de ældre Raaders Mening\ og det blev da ogsaa det, der i den
følgende Tid blev det sejrende. Den i disse Aar ledende danske Slats
1 J. Lindbæk, Aktst. og Oplysu. til Statskollegiets Hist. II. 278 f. Fr. Ahle
feldts Betaenkn. s/io 1672, H. Blomes Betænkn. 8/io 1672. Biermanns Betænkn.
(udat. og ikke underskrevet, men skrevet med Biermanns Haand) (Gehejme
konsejlets Ark.). 2 Af disses Betænkninger er kun Jørgen Bjelkes bevaret.
Han tilraader Forbund med Nederlandene og deres Hjælpere, hvis man kan
faa de nødvendige Subsidier (Lindbæk, anf. Skr. II. 278 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
