Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Nr. 2. 1683. 22. Febr./4. Marts.
Brunsvig-Lyneborg, skulde Meyercrone erklære, at Danmark ikke vilde
fjærne sig fra Frankrig, men da det var en Sag, der laa udenfor Trak
taten, og da Danmark derved tel kunde komme i Krig med Kejseren,
Generalstaterne og andre, haabede Christian V, at Ludvig XIV for at
sikre Foretagendet vilde hjælpe til med en fransk Armé og hindre Neder
landenc og andre iat blande sig i Sagen 1. Man afviste i Overensstem
melse hermed ikke del franske Forslag, men forelog en Del Tilfejelser
og Ændringer i det: I Art. 1 skulde foruden Hertugen af Hannover til
lige Hertugerne af Celle og Wolfenbuttel nævnes, da del brunsvig-lyne
borgske Hus hang uløseligt sammen og det ikke kunde tænkes, al Her
tugen af Celle i 1 ilfælde af Krig vilde svigte sin Broder i Hannover.
Hertugen af Celle havde ogsaa meget ivrigt laget sig af Hertugen af Got
torp. I Art. 2 skulde lilføjes, al Kongen af Frankrig samtidig med, al
Danmark og Brandenborg lod deres Tropper marchere til Elben, ogsaa
skulde sende en Hær paa 20,000 Mand lil disse Egne for at hindre andre
i at hjælpe Brunsvig-Lyneborg og i Tilfælde af, at Nødvendigheden kræ
vede det, træde i Aktion mod dette Hus. Opslillingen af en saadan Hær
vilde efter det danske Hofs Mening i høj Grad lette Udførelsen af Aktio
nen, og naar Brunsvig-Lyneborg saa en saadan Magludfoldelse, var det
sandsynligt, ai det uden Sværdslag lod sig bevæge lil en for alle antage
hg Overenskomst. Art. 4 ændredes ogsaa noget: Hvis nogen af de i den
nævnte Magter direkte eller indirekte understøttede Hannover eller Sver
iig eller angreb de Allieredes Lande, skulde de Allierede gensidig under
støtte hinanden og gaa til aaben Krig mod Angriberne, i hvilket Tilfælde
Kongen af Danmark vilde aabne sine Havne for de franske Skibe, der
kom ham til Hjælp, og lade danske Skibe i fornødent Antal forene sig
med dem under den norske Kysl. — Da Martangis ikke mente al have
Instruks til at forhandle om dette Udkasl, blev man enig om at fore
lægge det for Ludvig XIV, og Meyercrone fik Ordre til at gøre sit yderste
for at faa det anlaget og ratificeret med det samme 2.
Meyercrone havde imidlertid i Paris fortsat sine Bestræbelser for at
faa den af Martangis slullede Traktat ratificeret. Croissy holdt ham i
nogen lid hen med Udtalelser om, at Rébenac nu ogsaa skulde have
sluttet i Berlin, hvorfor man vilde afvente Besked herom, før man rali
ficerede, men kom denne ikke i Lobet af nogle Dage, vilde Ratifikalionen
blive udfærdiget. Den 16. April kunde Meyercrone da ogsaa indberelte,
al Ludvig XIV nu paa hans indtrængende Forestillinger havde ratificeret
Traktaten og at Martangis’s Legationssekretær Tillet var sendt tilbage
med den; Ratifikalionen var efter Tillels Meddelelse uden Betingelser.
Ludvig XIV havde virkelig ogsaa 13. April ratificeret Traktaten og sendt
V - } Meyercrone SU 1683 (Geh. Reg.). 2 Martangis t. Ludv.
XIV -U, °/ 4 1683. -Chr. Vt. Meyercrone 2% (med det danske Udkast og Be
mærkninger dertil). (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
