Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Nr. 7. 1683. 6./16. Nov.
Vierlandene og del i den Anledning kom til Krig, da der ikke mere
kunde regnes paa Brandenborg. Den franske Ambassadør i København
maalie snarest have Ordre Ul al slutte en Traktat heroin 1.
Megercrone søgte ogsaa at sondere Croissg angaaende Indholdel af
den paatænkte nye Alliance mellem Frankrig og Danmark alene, men
Croissg udtalle sig ret reserveret, efter Meyercrones Mening for ikke paa
Forhaand al binde Villars, der skulde føre Forhandlingerne om Alliancen
i København. Megercrone mente ogsaa, al Frankrig ønskede al trække
Forhandlingerne ud for at udskgde Betalingen af Krigssabsidierne saa
længe som muligt. Som Erstatning for de Udgifter, som Danmark hid
til havde sat sig i, vikle Villars rimeligvis tilbyde en Sum en Gang for
alle, men han vildc sikkert prutte stærkl om Summen. Naar der slulte
des mellem Frankrig og Danmark alene, kunde Danmark nok opnaa
nogel højere Krigssubsidier end tidligere, men Frankrig vikle soge al
slippe saa billigl som muligt. Man kunde ogsaa ligesom i Aar opnaa
Hjælp Ul Søs Ul næste Aar, men ikke nogen direkte Hjælp til Lands.
Med Hensgn Ul Brunsvig-Lyneborg holdl Croissg paa, al Danmark
maalie vise nogen Taalmodighed og søge al undgaa Fjendlligheder. An
greb Brunsvig-Lyneborgerne de danske Tropper i deres Stillinger, vikle
Frankrig yde den i Traktaten faslsatte Hjælp. Megercrone var ikke rig
tig tilfreds hermed og mente, at Fremrykningen af brunsvig-lyneborgske
Tropper over Elben maalie betragies som Angreb, men denne Betragl
ning vikle Croissg ikke anerkende; saalænge Brunsvig-Lyneborg ikke
angreb Kongens Lande, var Frankrig ikke forpligtet til al yde Hjælp.
Da Megercrone gjorde gældende, at Danmark ikke længere kunde bære
den nuværende Usikkerhed, der voldte det saa store Udgifter, og derfor
anmodede om, al Villars med næste Post maatle blive insirueret om Af
slutningen af en fasl Overenskomst, henviste Croissg Ul, at der for en
8—10 Dage siden var sendt Villars Instruks om Afslulningen af en ny
Alliance. Han vikle dog ikke udlale sig om Indholdel eller Rækkevidden
af denne Instruks, men vilde tværlimod have Megercrone til al udtale
sig om, hvad Danmark vilde yde og hvad det forlangte. Megercrone
paa sin Side vilde have Croissg til al opsætle et Udkast tit Alliancen,
men denne erklærede del for ganske umuligt, da man slet ikke kendte
Danmarks Hensigler og Fordringer 2.
De Instruktioner Ul Villars, som Croissy havde henvisl Ul, synes heller
ikke al have været synderlig vidtgaaende. Del enesle, som Villars lilbød,
var, at Ludvig XIV for de Udgifter, som Danmark hidlil havde haft,
vilde betale 60,000 Rdlr. en Gang for alle. Hvis de af Frankrig i Re
gensburg stillede Allernaliver ikke antoges, vilde Frankrig slulte en ny
Chr. \ t. Meyercrone °/t, "W, Va 1683 (Geh. Reg.). Rei. fra Meyercrone
a (n. St.) 1683 (Frankrig B). 2 Rei. fra Meyercrone 2/a, 9/s, 18/s 1683
(Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
