Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 1683. 6./16. Nov. Nr. 7.
Overenskornst med Danmark. Tilbuddel om de 60,000 Rdlr. blev natur
ligvis i København medl med et fuldstændigl Åfslag. Denne Sum stod
ikke i nogetsomhelsi Forhold til de store Ruslninger, Danmark havde
foretaget, og det var disse, som havde hindret Sverrig i al føre Tropper
over til Tyskland. Da Villars vilde have den danske Regering Ul al
udtale sig angaaende Indholdet af den ny Traktat, nægtede denne al
gørc dette, da det afhang af, hvilke Forholdsregler Frankrig tog, og om
del blev Krig eller Fred. Ludvig XIV maatte sige, hvad han forlangte
af Danmark l.
Forhandlingerne mellem Danmark og Frankrig syntes at skulle gaa
i Staa, da ingen af Parlerne vilde udlale sig først, men de politiske For
hold i Europa udviklede sig nu saaledcs, at Frankrig fandt det ønskeligl
ai knytte sine Allierede nærmere til sig. Ludvig XIV havde i Sornmeren
1683 erklæret, at han vilde opgive Fordringen om Afslutning af en ende
lig Fred mellem Frankrig og Rigel paa de af Frankrig opstillede Freds
belingelser og nøjes med en SOaarig Stilstand, og sat 31. Aug. som ydersle
Frist for Antagelsen af dette Tilbad. Den 28. Aug. havde Kurfyrsiekol
legiel besluttet i Princippet al gaa ind paa del franske Forslag om en
Stilstand og Fyrslekollegiet og Slædernes Kollegium sluttede sig hertil,
men der var i disse Beslutninger ikke udtalt noget om, hvor længe Slil
standen skulde vare, ej heller noget om de nærmere Belingelser. For at
tvinge Spanien til seiv at gaa ind paa en lignende Stilstand og til at øve
el Tryk paa Kejseren havde Ludvig XIV, som ovenfor nævnt, ide sidste
Dage afAugust ladet en fransk Hær rykke ind i de spanske Nederlande
og lage Kvarter i Flandern under Paaskud af, al Spanien ikke havde
tilfr&dsstillel ham for de Fordringer, der var lilkendt Frankrig af Re
unionskamrel i Melz. Da del kunde ventes, at Generalslalerne og for
skellige tyske Fyrsler, særlig Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg, vilde
komme de spanske Nederlande Ul Iljælp. besluttede Ludvig XIV nu al
indlede nye Forhandlinger med Danmark og Brandenborg om et Angreb
af disse paa Brunsvig-Lyneborg og eventuelt paa Sverrig. Ludvig XIV
mente ogsaa, al Øjeblikket Ul al faa en ny Alliance i Stand nu var inde.
Danmark vilde sikkert være særdeles villig dertil, og eflcr Rébenacs Ind
beretninger fra Berlin var Kurfyrsten ogsaa pludselig blevet slemt der
for, da han var bleven i høj Grad opbragt over det Udkasl Ul en defen
siv Alliance mellem ham og Kejseren, som hans Gesandt til Kejseren,
Fyrsten af Anhalt-Dessau, havde sendt ham, og havde givel Fyrsten
Ordre Ul slraks at vende hjem”. Rébenac i Berlin og Villars i København
fik derfor Ordre Ul at indlede nye Forhandlinger. Christian Vog Kur
fyrsten skulde ved en Separatartikel Ul de tidligere sluttede Traktater
1 Chr. Vt. Meyercrone ®/s, 30/s 1683 (Geh. Reg.). 5 Rébenac t. Ludv.
XIV 21/s, Va 1683 (Urk. u. Actenst. XX. 794 ff., 797 ff.). Angaaende Fyrsten af
Anhalts Forhandlinger med Kejseren se Urk. u. Actenst. XXI. 154 —69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
