Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj. 227
roliget med Hensyn til Danmarks Hensigter og beslultede at sende tre
Regimenter til Meklenborg-Schwerin for al iagttage de danske Tropper
og hindre, at disse udvidede deres Kvarterer for meget, men han lod dog,
paa Rébenacs Anmodning, som om de stod rede til i fornødent Fald at
forene sig med de danske Tropper1.
Man var i København ret fornøjet med Kurfgrstens Svar til de
brunsvig-lgneborgske Hertuger og hans Løfte om al ville skrive Ul de
resterende Slænder om at søge en mindelig Overenskomst med Kongen.
Gabel fik Ordre til al lakke ham derfor, men samtidig skulde han an
mode ham om ikke at lade sine Tropper rykke længere frem end Ul Gu
slrow, da det ellers let kunde gøre de resterende Stænder, der allerede
havde vist god Vilje til at forlige sig med Kongen, tvivlraadige. Man var
i København nogenlunde klar over, hvad Meningen med Fremrykningen
af de brandenborgske Tropper egentlig var. Christian V forsikrede, at
han absolut ikke havde anden Hensigl end at faa de ham skyldige Penge
betalt, men da det efler Indberetning fra den danske Gesandt i Celle saa
nd til, at de bransvig-lyneborgske Hertuger vilde lage sig af de reste
rende Slænder og havde i Sinde at besætte Fæstningen Domitz i Meklen
borg-Schwerin, hvilket i høj Grad vilde hindre Forbindelsen mellem Dan
mark og Brandenborg og maaske faa de resterende Stænder til al nægle
at betale, maatte man se al hindre deP.
Kurfyrsten var dog nu allerede igen dybt inde i Forhandlinger med
Brunsvig-Lyneborg. Den 29. Marts var Otto Grotc kommet til Berlin.
Han meddelte, at Kejseren var villig til at slutte en Vaabenstilstand paa
en 2—3 Aar med Bibeholdelse af Status quo, men skulde den være paa
en 20-30 Aar, maatte der træffes andre Aftaler med Frankrig. Bruns
vig-Lyneborg havde foreslaaet en 7-8 Aar, det vilde stemme for en
Slilstand i Regensburg og ogsaa anbefale den alle andre Steder. Dan
mark, Koln, Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg skulde alle forpligte sig
til ikke uden en Rigsbeslutning ai blande sig i en Krig eller fremmede
Stridigheder. Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg skulde tillige slutle
en gensidig Garantiiraktal til Forsvar af begges Lande og den weslfalske
og nedersachsiske Kreds, heri indbefatlet Lybæk, Hamborg og Bremen,
og hvis Kurfysten billigede det, tillige den oversachsiske Kreds. Frankrig
skulde udlrykkelig forpligte sig til Neutralitet mod de nævnte Kredse og
Brunsvig-Lyneborg. Den gotlorpske Sag skulde bilægges i Mindelighed
og brunsvig-lyneborgsk Mægling tillades. Danmark skulde trække sine
Tropper tilbage fra Meklenborg-Schwerin, Sachsen-Lauenborg og Lybæk
Stift og Kurfyrsten af Koln sine fra Hoxter og maatte herefter ikke brage
Magt mod disse Stænder.
Kurfyrsten var dog ikke tilfreds med dette Forslag og lod 2. April
Rei. fra Gabel 23/s 1684 (Brandenborg B). Urk. u. Actenst. XXII. 207 f.
2 Chr. Vt. Gabel 27a, 6A 1684 (Geh. Reg ).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
