Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 1689. 20. Juni. Nr. 23.
vilde deltage i Mæglingen, vilde han erklære sig om Tid og Sled for den 1.
Da Hertug Christian Albrechi tillige havde henvendl sig til de brunsvig
lyneborgske Hertuger om al mægle i Striden, skrev disse ogsaa 22. Nov. til
Kongen og tilbod deres Mægling. Kongen gav dog et høfiigt Åfslag. Han
havde anlaget Kejserens og Kurfyrslerne af Brandenborgs og Sachsens
Mægling, skont det jo egenllig var en domestik Sag, men mente det rig
tigst at lade det bero derved. Lykkedes disses Mægling ikke, vilde han
gerne forhandle med Brunsvig-Lyneborg om Sagen’2. Da Kurfyrsten af
Sachsen 29. Dec. havde meddelt, al han var villig til al mægle, antog
Kongen 22. Jan. officielt Tilbudet og meddelte, al han heller ikke havde
noget mod Kejserens Mægling, men at han forelobig maalte afslaa Bruns
vig-Lyneborgs, da en saadan udvidet Mægling lei kunde vanskeliggore
Sagen 3.
Imidlertid havde Kejseren i en Skrivelse til Kurfyrsl Frederik Vil
helm anmodet om, at hans Gesandt Baron v. Godens maaite faa Adgang
til Forhandlingerne om Bilæggelse af den gottorpske Strid. Da Lente
indberettede dette og den brandenborgske Minister i København Hover
beck officielt forebragte Sagen, svarede Christian V, at han ikke havde
noget imod Kejserens Intervention, naar den skeie i Form af en Mægling,
men en kejserlig Kommission eller Kendelse kunde han ikke gaa ind paa.
Dog maalle Kejseren formelt tilbyde sin Mægling, men Kongen vilde
nøjes med et Tilbad gennem den kejserlige Minister i Berlin eller gen
nem den danske Gesandt i Wien Breitenau. Kurfyrsten gav straks sin
Gesandt i Wien Ordre til at arbejde for Antagelsen af det danske Stand
punkt, men gav dog tillige Hoverbeck i København Ordre til at gore
endnu et sidste Forsøg paa at faa Christian V til ogsaa at antage Bruns
vig-Lyneborgs Mægling, men det afvistes paany i.
Kurfyrsten begyndte nu at forberede selve Forhandlingen. Span
heim i Paris fik Ordre til at tale med Croissy for at faa denne til al
raade Danmark til at stille sig imødekommende, for at Forhandlingerne
ikke skulde strande 5. Hoverbeck fik Ordre til al foreslaa Altona som
Mødested, Forhandlingerne ønskede Kurfyrsten paabegyndt i Begyndelsen
af Marts. Den danske Regering vilde dog ikke gerne fastsælte nogen
Tid, før der var kommen Anmodning fra Kejseren om at være Mægler,
og protesterede mod Altona som Forhandlingssled, da den laa for nær
1 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. V 29/n 1686 (Brandenborg AI). Chr. Vt. Kurf,
Fr. Vilh. u/n 1686 (Geh. Reg.). 2 Hert. Georg Vilhelm og Ernst Aug. t.
Chr. V 22/u 1686 (Brunsvig-Lyneborg Al). Chr. Vt. Georg Vilh. og Ernst Aug.
8/i 1687 (Geh. Reg.). 3 Kurf. Joh. Georg t. Chr. V 29/ia 1686 (Sachsen Al).
Chr. Vt. Joh. Georg 22/i 1687 (Geh. Reg.). 4 Rei. fra Lente 28/12 1686
(Brandenborg B). Chr. Vt. Lente 8/i 1687 (Geh. Reg.). Rei. fra Hoverbeck t.
Kurf. 11/i, 15/i 2S/i 1687. Kurf. t. Canitz i Wien 15A 1687 (Urk. u. Actenst.
XXII. 378 f.). 5 Kurf. t. Spanheim 30/i2 1686 (Urk. u. Actenst. XXII. 377 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
