Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 501
foreslaa det, eftersom alle hans iidligere Forslag var blevne saa absolul
forkastede1.
Mæglerne var alt andet end fornøjede med Deklarationen af 12.
April angaaende de plonske Lande. Den forudsatie jo, al Hertugen
skulde tage Resten af Vederlaget i Grevskaberne, hvad Hertugen bestemt
havde erklærel ikke at ville. Det »sachsiske« Forslag gik ogsaa ud paa,
at Christian Albrecht tillige skulde have Hertugen af Plans Brødres og
Fælres Lande. Endvidere forbeholdt Kongen sig de segebergske Godser
der indbragte en 10-11,000 Rdlr. aarlig. Hertugen af Pion vilde heller
næppe tage Erstatning for sine Lande i Grevskaberne, hvis han her
skulde have Hertugen af Goltorp til Nabo. Sikkerhed for, at Hertugen
vilde antage Tilbudet, kunde de heller ikke give. De Danske holdt dog
paa, at nu maatle Hertugen ogsaa give noget efter, og det vilde han sik
kert ogsaa gøre, naar Mæglerne alvorligt forestillede ham Nodvendighe
den af det. Hertugen af Pløn vilde næppe gøre Indvendinger mod det
med ham foreslaaede Bytte, men det vilde sikkert støde paa uoverstige
lige Vanskeligheder at lilbytle sig hans Brødres og Fætres Lande. Mæg
lerne lovede da tilsidst at forelægge Tilbudet for Hertugen, men hver
kende eller de Danske ventede sig noget Resultat deraf. Ehrenschild og
Breitenau var nu kommet til den Overbevisning, al Tanken om etÆkvi
valent i Grevskaberne maatte opgives, og at man maatle give Hertugen
1 alt Fald en Del af hans slesvigske Besiddelser tilbage, og søgte at stemme
Kongen gunstigt for denne Plan. De gjorde opmærksom paa, at Her
l’Flen sikkert ikke vilde gaa ind paa en Suspension af Sagen, saalænge
den 20aange Stilstand varede, da han næppe vilde opleve dens Slutning,
og at Sverng og Brunsvig-Lyneborg utvivlsomt i alle Tilfælde vilde af
holde ham fra det. Da Kongen ogsaa maatte forpligte sig til at give
ertugen et betydehgt Underhold, vilde dette og de Penge, som Hertuginden
fik let sluge alle Indtægterne af Slesvig. Da det imidlertid var’farligt
helt at afbryde Forhandlingerne og Modparlen sikkert ikke vilde qaa
med hl Prorogation, var der efter deres Mening ikke andet at gøre ’end
at stille nye Forslag. Man undgik sikkert ikke at lade Hertugen faa
ottorp Slot og Amt tilbage, hvorfor der ogsaa kunde anføres plausible
Grunde: Hertugens Linje benævnedes herefter i hele Europa, hans For
fædre havde resideret dér i 150 Aar og var begravede dér. Slottet var
ogsaa med store Bekostninger indrettet til Residens, og alle Hertuqens
Mimstre havde deres Boliger i Nærheden af det. Men seiv om man over
lad Hertugen Gottorp Slot og Amt og de plønske Godser, ogsaa dem i
Segeberg Amt, vilde Hertugen ikke anse det for tilstrækkeligt,’men kræve
mere i Slesvig eller Holsten. I saa Tilfælde ansaa de det for raadeliqsl
1 Rei. fra Ehr. og Br. ™U, l8/4 (med Dekl. af 12A). Chr. Vt. Ehr. og Br
/4 1688 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
