Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 509
borg havde man meddelt ham, at man var rede til en nærmere Forbin
delse med Sverrig med det Formaal al restituere Hertug Christian Al
brecht og vilde sende Gortz til Sverrig for at træffe nærmere Aftaler.
Prinsen af Oranien udlalte sig ogsaa velvilligt om Sverrigs Planer til
Hertugens Restitution 1. I Wien Igkkedes del ligeledes Sverrig al bevæge
Kejserhoffet, der ved Belgrads Erobring havde faael større Mod, til at
tage mere bestemt Parti for Hertugen 1. Da Gortz refste til Sverrig om
trent samtidig med at Ehrenschild kom tilbage til Hamborg og del hed
sig, at Wellingk snart vilde feige efter, blev Ehrenschild meget betænke
lig ved Situationen, saa meget mere som Frankrig ikke betalte Subsi
dierne i rette Tid og gjorde Vanskeligheder ved at slutte en ng Koncert
med Danmark i en saa vanskelig Krise. Efter Ehrenschilds Opfattelse
synles Frankrig at mene, at dei var nok at sige, at Krig var uundgaae
lig for at faa Danmark til at rusle sig stærkt, uden at Frankrig behe
vede at give Penge, og han mente derfor, at det kunde være heldigt at
lade Ludvig XIV forstaa, at der maalte andet end Ord til for at faa
Danmark til al forøge sine Rusininger og holde fast ved Frankrig. Fast
holdt Frankrig sin kølige Holdning og tog Forholdene i England og ved
Rhinen ikke en mere gunstig Gang, kunde Kongen ogsaa med Ære skifte
Holdning og høre paa Forslag andenstedsfra. Ehrenschild mente dog, at
det var lidt for tidligt endnu, og han vilde derfor blive ved med at for
sikre alle om, at Danmark vilde opfylde Traktaten med Frankrig, saa
længe den varede, men samtidig lade forstaa, at den ikke forpligtede
Danmark til noget, medmindre Frankrig blev angrebet. Danmark burde
nu rusle sig saa stærkt som muligt og, naar det var sket, sige til Frank
rig, at hvis det ikke log mere Hensyn til Danmark, vilde Christian V
være nødl hl at træffe andre Forholdsregler for ikke pludselig at blive
overvældet af sine Fjender. Han henstillede, at der gaves ham Ordre til
al gøre Godens, der altid havde været ivrig for Oprettelsen af et godt
Forhold mellem Danmark og Kejseren, nogle almindelige Ouveriurer, om
ikke for andet saa for al vække Frankrigs Jalousi. Christian V gav da
ogsaa Ehrenschild og Breitenau Ordre lil at foreslille Godens og Reichen
bach, at de ved at hidføre et Forlig mellem Kongen og Hertugen paa
nmelige Betingelser vilde kunne lægge et godt Grundlag for en Forbin
delse mellem Kejseren og Danmark 2.
Godens havde efter sin Tilbagekomst meddelt Ehrenschild, al han
og Reichenbach havde faael Ordre til seiv al opslille Forslag til et For
hg og sende det til Wien til Approbation, dog skulde del være uden Præ
judice for nogen af Parterne. Han raadede indtrængende til at faa Stri
den bilagt, da Prinsen af Oraniens Foretagende mod England, der vist
nok vilde lykkes, kunde faa stor Betydning for Sagen, idet Prinsen og
1 Sv. hist. Tidskr. 1895 S. 293 ff. 2 Ehr. t. Jessen “/. 1688.
Chr. Vt. Ehr. og Br. 22/9 1688 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
