Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 1689. 20. Juni. Nr. 23.
gaa ind paa det. Rent personlig var Godens dog af den Mening, al
Kongen hellere skulde restituere Hertugen i alle hans tidligere Besiddel
ser, men man maalte skynde sig. Situalionen for Danmark var bleven
daarligere ved Kurfyrsten af Brandenborgs Død, og ventede man nu,
indlil Prinsen af Oraniens Foretagende i England var lykkedes, hlev dei
endnu værre. Ehrenschild og Breitenau, der ogsaa mente, at det under
de nuværende Konjunkturer var enskeligt at faa den vanskelige gotlorpske
Sag bilagt saa snart som muligt, bad nu indtrængende om at faa Kon
gens yderste Belingelser for en delvis Restitution at vide, da der let un
der en saadan Forhandling kunde komme et Øjeblik, som man burde
benytte sig af, og Besked, om de fremdeles skulde lage Hensyn til de
i Konsejlel den 23. A ug. opstillede Forslag 1.
Christian V faslholdt, al det vilde være urimeligt at give Hertugen
Del i Fællesregeringen i Slesvig, naar der kun restitueredes ét Amt. Her
tugens Lenspligt for Slesvigs Vedkommende maalte ogsaa fastholdes. I
Holsten, hvor Fællesregeringen bevaredes, maatte Forholdet ordnes som
det var fer Reunionen. Kongen lod det fremdeles hero ved det i Konsej
let 23. Aug. vedtagne. De skulde, i Overensstemmelse hermed gaa grad
vis frem. Forørigt overlod Kongen Ul deres Dexleritel at forhandle vi
dere til hans og Landets Bedste. De danske Kommissærer var dog ikke
helt tilfreds med denne Ordre. Ehrenschild huskede nok, hvad der var
forhandlet i Konsejlet 23. Aug., men ønskede en formel Ordre derom,
med Angivelse af, i hvilken Orden de skulde gøre Tilbudene. Tiderne
havde ogsaa forandret sig siden. De to første Forslag lod sig nu næppe
gennemføre. Da Kongen ikke godt kunde komme med flere Forslag, maatte
de fremsæites gennem Mæglerne, og de maatte derfor have udtrykkelig
Ordre til at tale fortroligt med disse derom for ligesom at lægge dem
Ordene i Munden, men der var her den Vanskelighed, at de kejserlige
af Hensyn til Sverrig ikke godt kunde foreslaa andet end Hertugens
fuldstændige Restitution, og Brandenborg og Sachsen vilde sikkert ikke
stille Forslag, da de ikke vilde lage Hadet og Utakken paa sig. De kej
serlige erklærede,at de havde faaet bestemt Ordre til ikke mere al trænge
ind paa Hertugen for at faa ham til at antage Grevskaberne, men pri
vat forestillede de ham stadig Fordelen derved2.
Christian V sendte derefter sine Kommissærer en formel Instruks,
indeholdende de den 23. Aug. vedtagne Punkler. Forslagene skulde stil
les i den da fastsatte Rækkefølge. Da del vilde være betænkeligl for
Kongen seiv at stille Forslagene, skulde de se at faa Mæglerne til det;
disse kunde ikke have nogen Betænkelighed derved, da det jo stod Her
tugen frit for at antage dem eller forkaste dem. Forkastedes de lo første
1 Chr. Vt. Ehr. og Br. 24/n 1688 (Geh. Reg.). Rei. fra Ehr. og Br. 30/n,
Via, V12 1688. 2 Chr. Vt. Ehr. og Br. 8/«, n/i2 1688 (Geh. Reg.). Rei.
fra Ehr. og Br. 14/i2 1688.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
