Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 1689. 20. Juni. Nr. 23.
deres Skrivelse af 4. Maj, men paa Grand af deres Udtalelser lil Ehren
schild og Breilenan og det gottorpske Ultimatum kunde han na ikke
foreslaa noget, saa hvis Mæglerne ikke vilde lægge sig imellem, men
overlade den svenske Minister Direkiionen, maatte han befale Gud ’sagen
og tænke paa al forsvare sig, da de gottorpske Fordringer ncermesl
maatte opfaites som en Krigserklæring. Han haabede, at Mæglerne nu
vilde gore et sidste Forsøg og faa Modparten til at stille rimelige Vilkaar,
men Igkkedes del ikke, maatte Ehrenschild og Breitenau, for al undgaa
Krig, skrifiligl og i en passende Foi-m meddele Mæglerne, at Kongen af
Hensgn til dem 6 Uger fra Dato vilde restituere Hertugen i de slesvigske
Lande paa Fonlainebleautraktatens Grand og forhandle videre om de
andre Spørgsmaal under Mæglernes Mægling. Lykkedes det ikke at
blive enig inden Mikkelsdag, skulde de omstridte Punkler henvises til Af
gørelse af upartiske Potentater1. Da Fuchs 17. Maj kom til København,
fik Ehrenschild og Breitenau dog Befaling til ikke foreløbig al udføre
denne Ordre, hvilket de ogsaa seiv havde foreslaaet ikke at gøre, inden
man saa, hvad Fuchs’s Rejse førte til. For at holde Mæglerne i godt
Humør, skulde de sige til dem, at de var i Færd med at udarbejde en
Erklæring, der sikkert vilde føre til et gunstigt Resultat, hvis del da var
Modparlens Mening at ville have en OverenskomsU.
Forhandlingerne med Fuchs i København førte nogenlunde hurtigt
lil et Resultat, skøni ikke uden hæftige Debatter,og der opsattes 21.Aug.
et Udkasl til el Forlig: 1. Begge Parter skulde tilsige almindelig Amnesti
og evig Glemsel og love hinanden evigt Venskab. 2. Kongen skulde opgive
alle Fordringer til Hertugen og restituere ham i alle hans Lande og Ret
tigheder efter Fontainebleautraktaten, særlig i Suveræniteten, umiddelbart
efter Ratifikationernes Udveksling. Iil Gengæld skulde Hertugen opgive
sine Fordringer paa Kongen. 3. Unionerne af 1533 og 1623 skulde for
blive i deres fulde Kraft og begge Parter skulde renoncere paa alle En
gagementer, der stred mod dem, og love heller ikke herefter at slutte
saadanne. Hvis en af Parterne ønskede el mindre Landebytte, vilde den
anden Part være villig til at forhandle derom, men det skulde ske med
begges fri Vilje. 4. Skøni Kongen anser de nuværende Fæslninger for til
slrækkelige til Landets Forsvar og mener, at Hertugen ikke behøver en
saadan tit sin Sikkerhed, skal Hertugen dog have Ret til at anlægge en
Fæslning, men det skal ske paa et Sted, hvor det ikke kan være tilÆmu
lation eller Skade for Kongen. Kan Parterne ikke blive enige om Stedet,
skal Afgørelsen træffes af Mæglerne ved en Voldgiftskendelse, som skal
afsiges inden 3 Maaneder. 5. Da Kongen har ftere Fæslninger og dob
belt saa stort Militær som Hertugen og derfor ogsaa større Udgifter,
hvorfor han mener at burde have noget forlods af Konlributionerne, me
1 Chr. Vt. Ehr. og Br. n/s 1689 (Geh. Reg,),
Br. 18A 1689 (Geh. Reg.).
2 Chr. V t. Ehr. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
