Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 1690. 3. Nov. Nr. 2.
de der kunde blive konftskerede. Lente fik siraks Ordre til at beklage
sig herover. Del var stridende mod Folkeretten, eflersom Danmark var
neulral, og Danmarks Traktater med Nederlandene forbod det heller
ikke at handle med Nederlandenes Fjender. Lente skulde kræve Skibene
frigivne og Erstatning for forvoldt Skade. Raadspensionær Heinsius
svarede undvigende, at han ikke kendte noget til Sagen, men vilde lade
den undersoge; det var ikke Meningen at forurette nogen 1.
Senere indgav Lente en skriftlig Memoire, hvori han klagede over
Opbringelserne, krævede Frigivelse af Skibene og Varerne, Erstatning for
lidt Skade og Ordre til de forskellige Admiraliteter om herefter at afholde
sig fra saadanne ulovlige Opbringelser. Han henviste til den af Gene
ralstaterne ved deres Krigserklæring 9. Marts 1689 udstedte Plakat, der
regulerede de Neutrales Handel. Lentes Memoire overgaves Ul Kommis
særerne for de udenrigske Sager til nærmere Belænkning, men Heinsius
lod straks Lente forslaa, at der ikke kunde svares noget, før man fra
England havde faaet Besked om, hvorledes Kong Vilhelm stillede sig til
Opbringelserne. Da Lente spurgte Heinsius, om den i Generalstalerne
vedtagne Resolution gjaldt alle eller kun de under det igske Rige hørende
Byer, som det var forbudt at sejle paa Frankrig, erklærede Heinsius, at
den gjaldt alle. Det havde været nødvendigt ai udsiede den, da de Neu
trales Handel paa Frankrig skadede Nederlandene meget. Den stred
efter hans Mening heller ikke mod Folkeretten. Det var nok dei sæd
vanlige, at man indrømmede de Neulrale fri Handel, men naar denne
medførte for stor Skade, kunde man efter Folkeretten og den nalurlige
Ret forhindre hvad der var til Fordel for Fjenden. Da Forbuddet gjaldt
alle, havde heller ingen Grund til særlig al beklage sig. Alle havde i
Virkeligheden ogsaa godt i længere Tid vidsl, at England og Nederlan
dene vilde udsiede et saadant Forbud 2.
I England synles Kong Vilhelm dog at ville stille sig noget mere
imødekommende. Han forhandlede i delte Øjeblik med Christian Vom
Overladelsen af et dansk Troppekorps til England og vilde derfor ikke
gaa altfor skarpt frem mod Danmark. Dertil kom, at Sverrig syntes ai
iage endnu mere Anstød af Forbuddet mod Handelen paa Frankrig end
Danmark. Det gjorde gældende, al efter Folkeretten var Handelen med
Frankrig tilladt, da Skibene ikke medførte Kontrabande og det ikke kunde
siges, at de franske Havne var blokerede. Fra svensk Side hævdede man
ogsaa bestemt Princippet: Frit Skib gør fri Ladning8. Vilhelm III ud
stedte under disse Forhold en Ordre om, al de i England arreslerede
Skibe skulde frigives, men forinden skulde man rigtignok af dem udlage
1 Rei. fra Lente 7v, -°G 1689 (Nederl. B). Chr. Vt. Lente 9/i 1689 (Geh.
Reg.). 2 Rei. fra Lente 20/t, 2T/t, */», 7s 1689 (Nederl. B). 8 Johan
Thyrén, Den forstå våpnade neutraliteten (Lunds Univers, årsskrift XXI)
S. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
