Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691. 17. Marts. 105
Nr. 5.
mark alle de andre Rettigheder, som det hande og som ikke var specifi
cerede i Traktaten 1682, saaledes Rettighederne overfor Hamborg, overfor
Hertugen af Goltorp og Pengefordringerne paa Riget, Spanien og Neder
landene, hvorfor der maatte skaffes Danmark Erstatning enten ved Elb
tolden eller paa anden Maade. Hvis Danmark under Krigen mod Bruns
vig-Lyneborg blev angrebel af Sverrig eller en anden Magi, kunde det
ikke nøjes med mindre end 1200,000 Rdlr. i aarlige Subsidier. Blev det
angrebel under Mæglingen, vilde man nøjes med 800,000 Rdlr., al regne
fra Angrebsdagen. Artiklen om Kaperne kunde Kongen ikke gaa ind
paa af Hensyn til sine Handelstraktater med England og Nederlandene.
Ved en Separalartikel maatte der sikres Danmark Reslitulion af de Tab,
det maatte lide i Krigen, eller Erstatning derfor. Traktaten skulde holdes
fuldstændig hemmelig, og kom der nogel ud om den, maatte de to Kon
ger paa det bestemtesle benægle all 1.
De danske Bemærkninger Hl Martangis’s Forslag sendtes Hl Meyer
crone, der fik Ordre til at udtale Christian V’s Forundring over, at
Frankrig pressede saa stcerkt paa med Afslulningen af den nye Koncert.
Han havde jo ikke afslaaet den, men kun af vigtige og af Frankrig seiv
anerkendle Grunde ønsket den udsat noget. Endnu mere forbavset var
han over, at Frankrig, som Meyercrone havde indberettet, ikke vilde be
tale Subsidier efter Traktaten 1682 længere end til 16. Jan., under Paa
skud af al Traktaten var ophævet ved Krigen. Danmark havde altid
opfyldt Traktaten af 1682 og var ganske uden Skyld i Krigen, som
Frankrig havde begyndl uden i Forvejen ai give Danmark den aller
ringeste Meddelelse derom, hvorved Danmark som Frankrigs Allierede
var blevel sat i stor Fare. Christian V stolede dog i den Grad paa Lud
vig XIV’s Generøsitet og Faslhed, at han ikke kunde tro, at denne vilde
nægte Danmark de skyldige Subsidier, fordi det ikke straks, uden at ud
sælte sig for den allerstørste Fare, kunde slutte den nye KoncerP.
Efter Overleveringen af de danske Bemærkninger forhandlede Mar
tangis videre med de danske KonsejIsmedlemmer Gyldenløve, Reventlov,
Jens Juel og Wibe. Han lilbød 100,000 Rdlr. i aarlige Subsidier fra den
Dag af, da Danmark iraadle i Aktion. Han forsøgle ogsaa ai faa dem
til at opgive Specifikationen af de Rettigheder og Fordringer, som Frank
rig skulde støtte, ved al forestille dem, al disse Fordringer jo ikke blev
bedre derved, men de Danske holdt fast ved Specifikationen. De søgte
ogsaa stadig at trække Forhandlingerne ud 3, og Martangis hævdede i
1 Martangis’s Allianceudkast 20/i 1689 og de danske »Remarques« dertil
(Geh. Reg.). 2 Rei. fra Meyercrone 4/i 1689 (Frankrig R). Chr. Vt. Meyer
crone 22/i 1689 (Geh. Reg.). 3 29. Jan. skriver Jessen til Ehrenschild, at
Kongen paa Ehrenschilds Remonstrationer havde taget den faste Beslutning at
trække Tiden ud saa længe som muligt, førend han indlod sig paa noget reelt
enten med Frankrig eller med nogen anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
