Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638 1693. 1. Okt. Nr. 28.
den nedersachsiske Kreds, og da det blev aabenbart, at Kongen nu virke
lig vilde sætte Angrebel i Værk, anmodede de 16. Juni Kongen om hellere
ai lade sine Besværinger mod Ralzeburgs Befæslning afgøre paa fredelig
Vis end sætte hele Kredsens Velfærd paa Spil. Christian V svarede kun,
al naar hans Forestillinger ved Kejserhoffet og andre Steder havde fort
Ul, at Fæstningen var blevet demoleret og de brunsvig-lyneborgske Trop
per trukne tilbage over Elben, vilde Kredsen være sikret mod alle Uro
ligheder, men vilde Celle og Hannover ikke tage Hensgn til hans Fore
stillinger, kunde ingen fortænke ham i, at han anvendte de Midler, der
stod til hans Raadighed, til at sikre sig seiv og sine Naboer, og Skglden
for opstaaende Ulykker maalte saa falde paa Modparten 1.
Frankrig holdl stadig paa ikke at ville betale Subsidierne til Wol
fenbuttel og Foræringerne til de wolfenbuttelske Ministre, før Angrebel
paa Ratzeburg havde fundet Sled, saa meget mere som Hertugerne af
Wolfenbåttel nu overlod Landgreven af Hessen-Kassel en ikke ubetydelig
Del af deres Tropper, som denne saa sendte i Felten mod Frankrig. Man
undskyldte sig fra wolfenbuttelsk Side med, at en Del af Tropperne var
deres Rigskontingent og at Overdragelsen af Tropperne til Hessen-Kassel
var sket i den gode Hensigt at vinde Landgreven for de unerede Fyr
sters Parti. Hertugerne vilde ogsaa kalde Tropperne tilbage, saasnarl de
kunde faa et Paaskud Ul det2.
Da Angrebel paa Ratzeburg siden nok fandt Sted, men efter Lud
vig XIV’s Mening ikke til den fastsatte Tid, saa han ingen Nytte kunde
have af det, vilde han hverken betale den til Foretagendet mod Ratzeburg
lovede Hjælp eller Subsidierne Ul Wolfenbåttel. Det hjalp ikke, at Meyer
cron fik Ordre til ai forestille Croissy, at Foretagendet mod Ratzeburg
dog havde ført til, at Celle og Hannover havde kaldt deres Tropper til
bage fra Flandern og at Kongen og Wolfenbåttel vilde gøre det samme,
hvorved Frankrig vilde skaffe sig en 20,000 Md. fra Halsen. Fik Kongen
og Wolfenbuttel ikke Hjælp med Penge, maaile Kongen slutte Forlig med
sine Modslandere saa godt han kunde. Han kunde saa ikke mere op
træde med Efterlryk i Mæglingen, ej heller hjælpe de fredelskende tyske
Fyrster og maatte opgive sin Modstand mod den 9. Kur3.
I Wolfenbiittel voldte den franske Vægring ved at betale Subsidierne
store Vanskeligheder, da man ikke for egne Midler kunde vedblive at
holde den store Hær. Hertug Anton Ulrik turde overhovedei ikke tilstaa
overfor Broderen, at han modtog Subsidier fra Frankrig, og hans van
skelige Stilling øgedes ved, at Hertugen af Pløn, der nu havde bestemt
sig til at modtage den ham lilbudte Overkommando over de Allieredes
Hær i Nederlandene, foruroligede de wolfenbuttelske Hertugen ved Med
1 Hert. Rud. Aug. og Anton Ulrik til Chr. V 26/s 1693 (Brunsv.-Lynch.
A I.). Chr. V. t. Rud. Aug. og Ant. Ulrik 24/e 1693 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra
Mencken 14/e, 21/e 1693 (Brunsv.-Lyneb. B). Chr. Vt. Mencken !S/e, t. Meyer
crone 27/e 1693 (Geh. Reg.), 8 Chr. Vt. Meyercrone 14/9 1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
