- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
61

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vornedskabet omfatter Selvejerne. 61

kunde dyrke den. Endog saa langt tilbage som under
Dronning Margrethes Regjering møder os Exempler paa
at man tvang Selvejere, som vare dragne ind til
Kjøbstæderne, til at vende tilbage til deres Jord. Ja vi finde
denne Art Tvang anvendt i Jylland, hvor ellers aldrig
Vornedskab har været brugt. Og i de saakaldte
Laalands Vilkaar af 1446 udtales det, at Kongens Foged
kan gribe og fange den, som ejer Bondegods, men har
bosat sig andetsteds end paa dette og ikke vil vende
tilbage til sin Jord. I forskjellige Breve givne af
Frederik I, Christian III og Frederik II for Bønder og Almue
i Laaland bestemmes Selvejerens Forpligtelse nærmere
saaledes, at den ældste eller dueligste Søn altid maatte
være fri for Stavnsbaand og kunde blive hjemme; de
andre Sønner skulde ogsaa være fri, men hvis de drog
andetsteds hen, skulde de bygge paa Kronens Gods, og
de maatte stille Gaution til Sikkerhed for at denne
Forpligtelse opfyldtes9.

Hvad der i Lande, hvor Livegenskab er raadende,
vilde synes ganske utroligt, nemlig at en Stavnspligt
ogsaa paahvilede den fri, jordejende Bonde, er saaledes
her hævdet. Regjeringen maatte kræve, at Landets
Jorder bleve dyrkede; det var den ligegyldigt af hvem
det skete; Ejeren kunde fæste dem bort og sælge Jorden,
men en Dyrker, som svarede Skat, skulde der være.
Atter her se vi, hvorledes Frygten for ubygte og øde
Jorder har været afgjørende. Vi behøve desuden slet
ikke at gaa langt tilbage i Tiden for at træffe paa Love,
der forbyde, at man derelinquerer Bøndergods. Paa
Kong Frederik IVs Tid var det ikke usædvanligt, at
Proprietærer, som ejede Strøgods, der laa fjærnt fra
deres Hovedgaarde, i det Tilfælde, at de fik øde
Bøndergaarde, lod disse tildømme Kongen for Skatterestancer.
Saaledes blev Kronen Ejer af en Del Gods, især paa
Mors og i Thy, som var aldeles uden Værdi, da Gaar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free