Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vlll Bidrag til en Dansk Psalinehistorie.
med Harvei" okz allehaande Strangeleg pleiede at love og prise Geid for sine Vel-
gjerninger«5 ligesom det var »aalienlsart, at saadan en Brug, besynderlig med
spsalmer har varet fra Begyndelsen ndi den menige Christenhed; ja endog Panlna
har saadant beskikket og ltefalet ll Cor. l4. Col. 3.) at sjnnge aandelige Viser og
spsalinee for Herr-en af Hjertet-« »Gud har jo gjort vort Hjerte, Smd og Mod
lystige og glad ved sin elskelige Søn, som han gav sor os til en Gjenloselse fra Synden,
Toldere og Tjeevelen.’ Derfoi· hvem saadant troer, den kan ikke andet end med Lyst
og Glade sjunge og tale herom, at Andre det ogsaa hore og annamme kunde-
Men den som ikke vil sjungi» eller tale derom, det er etTegii til at han ikke troer
det.-J (Lnthers Fortale, tilWittesih«Pshogeii, som stadig ovtogesivore). Man viste
hen til »de deilige Fugle med deres Sang og Koiddrrn, fra Morgen indtil Aften,
som vaaminde os om at gjoee det Saninie; ihi Sangen fordi-ivre Sorgen af et
sorrigtfnldt Hjerte og gjoise et Menneste glad– (P Plade). — Fi·a den modsatte
Kant kunde en Deel af dette vel ikke ncegtes, men det var jo Anvendelsen hvorom det
gjaldt, og hvoraf man tog Forargelse. Nu, det gik jo ogsaa. dengang som altid,
at Viisdom og Ungdom fulgtes ikke ad. Med det nye Livs Fremdeud fulgte llors
dener hist og hee, som tittede givel de Siudige, der ikke forstod at vurdere det,
Grund til at ryste paa Hovedet, og de Vrangvildige Anledning til at bagtale det.
Sells efterat Resormationen havde seiret, fandtman sig jo foranlediget til (iHaand-
vogen 1539) at formaae, at »Jugen maatte synge i Kirken uden de som vel kunde
og en god Nost have. at vor hellige Liovsang ikke skal vendes om og synes at vatse
galt og drukket FolksVraal og Skrig; der os Gud naadeligen fore bevarel« Hvad
Under da at deri uvante Sang skar Vor-l Vendekaahe i Oret,- saa han af Skriften
vilde bevise den var nehristelig. »St. spanlns vil, hedder det i et af hans Strids-
skriftrr1), at Kvindee skulle ikke tale i lKirken, men vare kveertanse og i Stilhed;
og den danske Messe tviertimod giver denneni Aarsage ikke alsomeneste at tale, men
ogsaa at krade med et klyngeude Stemme, hvorudaf Manges Siiid og Hjerter
rores meer til syndige Tanker-, end til nogen Endelighed, og hoorfore Mange meer
komme til Kirken end for Gudo Skyld... Er det mod St. spanli Ord, at Kom-
der tale eller svorge ndi Christne Forsamlinger, meget meer er det imod hans Bud,
at de kveede og klynge med de Moder og Lader som meer have Fanzun efter Springe-
viser, end hellige Psalinese og Lovsang. Skulde det samtykkes den menige Vaeid
iil Villie, at noget skal synges paa Danske enten fore eller efter Messen, Vkessen
aldeles uforvandlet, da skulde de skilte-e- dettil, som kvemme ere, baade af Røst og
Kunst, paa det ehriftne Tempel stulsdis ikke have Skreieil og Vraal for siikkelig og
gndelig Scing og Koeedskav·»
En af hans Ligetasnkende har givet sm Vrede Luft i Tler82), der iøvrigt
rober, de er fra en Tid, da det Gamles Tilhangere ikke havde andet Valg, end
finde sig i sin Skjæbne og opmuntre hinanden til Taalmodighed Haii siger:
1) P. Eliec: Ere kort Underoiisning til en christelig Forening og Forligelse. Roskilde ·l584,
(see: Rahbeks Universitetdprogam, 1818. Side 10).
2) Hdskrift. Ny kgl. Samlg. Nr. 816 i 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
