Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det sekstende Hundredaar - 2. Hans Thomissens Salmebog (1569)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Hans Tliomissens Salmebog. 13
Kristi Pine og Død (8 danske, 1 latinsk), Kristi
Opstandelse (10 danske, 1 latinsk), Kristi Himmelfart (4
danske, 1 latinsk), den Helligaand (9 danske, 1 latinsk),
den hellig Trefoldighed (3), Katekismi fem Parter (19),
Guds Ord (8), Skabelsen (2), Loven og Evangelium,
Synden, Syndernes Forladelse, Retfærdighed, Troen og
gode Gjerninger (11), Pønitense (11), den kristelige
Kirke (4), Ægteskab (6), verdslig Øvrighed (4), Korset
og Trøst mod adskillig Modgang og Fristelser (21), Bøn
og Taksigelse (75), Døden og Begravelse (15),
Dommedag og Opstandelse (9). Bogen slutter med etÆrevers
til Forfatteren af hans Ven og forrige Lærling, A. S.
Vedel, og som den fra Forfatterens Haand er et
omhyggeligt Arbejde, saa fremkom den ogsaa smukt udstyret,
trykt med meget store, tydelige Typer i lille Oktav af
Bogtrykkeren Laurents Benedict, etter at den var
„overset af de højlærde, som læste den hellige Skrift [de
teologiske], og andre Professorer her i Universitetet",
paa Kong Frederik den andens naadigste Bevilling og
Befaling. Fortalen er dateret 10. Avgust 1569, og 5.
November derefter udgik fra Feltlejren for Varberg en
kongelig Skrivelse til Superintendenterne, at denne
Salmebog „ville Vi skal bruges over alt Riget". De skulle
befale Herredsprovsten at tilsige Kirkeværgerne, at de
skulde kjøbe et Exemplar til hver Kirke.
Hans Thomissen døde i en ung Alder, kun fire Aar
efter at hans Salmebog var udkommen; men denne blev
staaende som hans Æreminde. I denne Kirkesalmebog
blev frembaaret den modne Frugt af Reformationens
Værk paa dette Omraade, som blev ved at have sit Værd
og Betydning for de følgende Slægter, saa om der end
kom Tider da det glemtes, kom det atter til
Anerkjendelse, saaledes som det er sket i vort Hundredaar, da
Grundtvig, — som Biskop P. E. Müller sagde om ham
— med varsom Haand viskede Støvet af de gamle Dages
Guld; og naar vi nu synger: „Den signede Dag, som vi i
nu se", eller „Et Barn er født i Betlehem", eller „Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
