Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Det sekstende Hundredaar.
og kom vist til at skurre endnu stærkere, alt som Tiden
skred og man kom ind i det næste Hundredaar, da man
ikke blot i Grænselandet mellem Tysk og Dansk, men
midt i Danmark, ikke mindst i de liøjere og højeste
Kredse fandt det var baade til Glæde og Gavn, og da
særlig paa det religiøse Omraade, om vi Danske „tiggede
og laante" hos vore sydlige Naboer. Svd fra var jo de
aandelige Strømninger i lange Tider stadig komne, og det ny
Bølgeslag fra den Spenerske Opvækkelse og
Virksomheden i Halle mærkedes snart her inde, ogsaa paa
Salmesangens Omraade.
Det maa anses for en Lykke, at den dansk-norske
Kirke havde faaet sin luthersk-ortodoxe Salmebog, før
denne ny varme Strømning forplantedes hertil, thi med
alle dens gode Sider, og dem skal vi ikke agte ringe,
var dens Hovedmærke dog, at den meget løselig berørte
Kristendommens og vor Trosbekjendelses Kjendsgjerninger,
og tog næsten udelukkende Sigte paa Troens Kamp og
Sejer, paa Rørelserne i det menneskelige Hjærte, ligefra
Angerens dybe Sukke til Fortrøstningens højeste Jubel.
Bevægelsen havde sikkert sin fulde Berettigelse paa en
Tid, da Ortodoxiens kolde Formalisme truede med at faa
alt aandeligt Liv til at størkne; men paa den anden Side
kan Pietismen ikke frikjendes for, hvad Erfaringen
sørgelig godtgjorde, at den i disse Udskejelser blev Moder til
Rationalismen og den Fornuftreligion, der selv vilde
konstruere sig en Kristendom, som var alt andet end den
historisk overleverede, der havde baaret Herrens Menighed
fra Begyndelsen.
Luther havde i sin Tid klaget over Mangel paa
Salmeforfattere; var han kommen igjen ved den første
Jubelfest for Reformationen, havde han ikke haft Grund
til denne Klage for sit Fædrelands Vedkommende, og
anden Gang (1717) er det tvivlsomt, om han vilde have
vedkjendt sig alt i den, i udvortes Henseende,
overvældende Salme-Rigdom. Den Spenerske Opvækkelse
skabte en ny Salme-Tone, og „den Halleske Salmebog",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
