Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 4. Den Pontoppidanske Salmebog (1740)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Den Pontoppidanske Salmebog.
33
til over lialvsjette Hundrede, da er de 170 dels hentede
fra Rostgaard, B. Kaas og Mensborger-Salmebogen, dels
er det Oversættelser, som enten Pontoppidan selv eller
vel snarere hans Amanuensis, Poeten Prof. C. F.
Wad-skjær leverede, medens de andre 90 er det Bidrag,
Brorson kom til at yde til den ny Salmebog.
Sønderjyden Hans Adolf Brorson f. 1694 var
en Præstesøn fra Randrup og blev 1722 selv Præst i
sin Fødeby. Allerede her og især da han faa Aar efter
blev forflyttet til Tønder, udgav han 12 forskjellige
Smaasamlinger af Salmer: om Skabelsen, Guds Forsyn
og Regering (8); om Guds Billede og Menneskets
Elendighed og Fordærvelse, om Guds Yenlighed og
Kjærlighed (7); om Jesu Navne, Embeder og Stænder, om
Guds Kald og om Oplysningen (12); nogle Julesalmer
(7, med 2 Nytaarssalmer og en Paaskesalme); nogle
Advents- og Julesalmer (13); nogle Passionssalmer (15);
nogle Paaskesalmer (7); nogle Himmelfarts- og
Pinsesalmer (12); om Troens Grund (6 -(- 24); om Troens
Frugt (42); om Troens Kamp og Sejer (33). Disse
Hæfter stimlede Forfatteren, som imidlertid var bleven
Stiftsprovst i Ribe, og udgav dem (1739) under Navn af
„Troens rare Klenodie". Denne Bog fik alt i forrige
Hundredaar mange Oplag og nogen Forøgelse, og i vort
Hundredaar blev den i Forening med „Svanesangen", som
Sønnen udgav Aaret efter Faderens Død (1764), enduu
tiere trykt op, da den blev den almindelige og særlig
yndede Sangbog i de gudelige Forsamlinger.
Pontoppidan havde altsaa, da han arbejdede paa sin nye
Salmebog, her en rig Kilde at øse af, og han benyttede den
som sagt ogsaa flittig. Hvor høj Pris han satte paa
Brorsons Salmer fremgaar af hans Ytringer, naar han
siger, at „alle Kjendere af sand Andagt ville kalde hans
aandelige Yiser saa tiltalende og opbyggelige, som ret
poetiske, sindrige og livlige", og føjer til: „efter min
Formening hævde disse mellem vore danske det Fortrin,
som Hr. Dr. Kingos Salmer hidtil have haft."
Smaaskrifter til Oplysning for Kristne I., 1. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
