- Project Runeberg -  Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationen til Nutiden /
34

(1886) [MARC] Author: Carl Joakim Brandt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 4. Den Pontoppidanske Salmebog (1740)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

Det sekstende Hundredaar.

Som de to Tredjedele af de 274 Salmer, der findes
i Troens rare Klenodie med Tillæg er Oversættelser fra
Tysk, saa hørte Halvdelen af de 90, som Pontoppidan
optog i sin Salmebog, til denne Klasse. Brorsons
nærmeste Kilde var hans Foresattes, Provst J. H. Schraders
Tønderske „Gesangbuch", og til hans Yndlingsdigtere har
hørt, blandt de ældre Paul Gerhardt, J. Bist og Angelus
Silesius (f. Scheffler), der gik over til Katolicismen, blandt
de yngre Cantor Laurentii, en Holstener af Fødsel,
J. A. Freylinghausen, efter hans Svigerfader Franckes
Død, dennes Eftermand som Præst og Direktør for
Vajsenhuset i Halle, og C. T. Richter, Læge ved samme;
men iøvrigt har Brorson oversat Salmer af mange andre.
Den omhyggeligste Udgave af hans Salmer og aandelige
Sange er P. A. Arlauds (1867).

Pontoppidans Salmebog indeholdt 550 Nr. med et
Anhang af to uden Nr. og han var den første, der
indførte den Skik at give Salmerne Nummere. Dette stod
maaske i Forbindelse med en anden Forandring, han
foretog, og den er betegnende for den Retning, han
tilhørte. Lige fra Begyndelsen, det vil altsaa sige fra
Reformationen, da man ordnede den danske Kirkesang,
stræbte man ved Niels Jespersens Gradual at fastholde
Midalderens Skik at henlægge bestemte Salmer, baade
latinske og danske til de enkelte Søn- og Festdage, men
da Forraadet foreløbig ikke slog til med de danske, kunde
Hans Thomissen ikke følge Sporet uden i de store
Hovedtræk. Men efterhaanden som Forraadet voksede
og Kirkegængerne sikkert har ønsket det, da
Kirke-aarets Texter dannede deres lille Bibel, Kjærnen af de
hellige Skrifter, saa gik man videre, og man finder
Exemplarer af Niels Jespersens Gradual, hvor der til
hver Søndag, formodentlig af Degnen, er vedtegnet,
hvilke Salmer der paa den skal bruges. Da Boghandlerne
i det 17de Hundredaar overtog Salmebogs-Industrien,
begyndte de strags at imødekomme Kirkefolkets Trang,
og ned gjennem Hundredaaret var alle Kirkesalmebøger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Dec 18 14:07:25 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dasalmebog/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free