- Project Runeberg -  Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationen til Nutiden /
45

(1886) [MARC] Author: Carl Joakim Brandt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 6. Den evangelisk-kristelige Salmebog (1798)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6. Den evangelisk-kristelige Salmebog.

45

rede 1794, da kun første Prøvehæfte var udkommet.
Saa har vi tilbage Abrahamson, Malling og Riber som
dem, der egentlig gav Bogen sit Præg. Den første
bearbejdede „Vor Gud han er saa fast en Borg", saa
Jakob Baden i sin Anmeldelse skrev derom, at „Luthers
Aand var ganske uddampet"; han føjer til: „det lader,
som om Kommissionen har været forlegen med den
onde Aand, den, Luther ikke har været bange for at
slaa med knyt Næve". Malling omarbejdede Brorsons
„Op al den Ting, som Gud har gjort", og Rahbek
fortæller jo i sine „Erindringer" om, hvordan han som
Æstetiker tappert forsvarede Linien „Gik alle Konger
frem paa Rad", men det hjalp ikke, og lige saa lidt,
at han en lie! Time kæmpede for „Nælden" i samme
Vers; forgjæves, det kom til at hedde:

Og kom end alle Kongerne

I deres Pragt og Vælde,

Ej mindste Straa frembragte de,

Et Yink dem selv kan fælde.

Saaledes bearbejdede man Salmer efter Halvfemtsernes
Æstetik.

Kommissionen havde arbejdet i to Aar, da den
1793 udgav sit første Prøvehæfte med 235 Salmer af
„Kingos, Pontoppidans, Brorsons, Ramus’ og Guldbergs
Salmebøger saa vel som V. Hjorts aandelige Sange",
men alle omarbejdede, saa det var vanskeligt at kjende
dem igjen. Desuden havde forskjellige samtidige og
selv gamle Bording ydet Bidrag. Efter andre to Aars
Eorløb kom det andet Prøvehæfte med 203 Salmer af
en Mængde dalevende Forfattere; og et tredje Hæfte
blev lovet, men udkom aldrig. Man havde sagtens
tilstrækkelig erfaret, at de mange modstridende Kritiker,
man selv havde fremkaldt ved at udsende Prøverne og
opfordre til Bedømmelse, tjente meget lidt til at fremme
Sagen. Paa en hel Del af Dommerne gjælder det ved
saadan Lejlighed, hvad det gamle Ord siger: „man skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:23:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dasalmebog/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free