- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
50

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Nogle Navne paa Landskaber og Øer, Have og Sunde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

8. Nogle Navne paa Landskaber og Øer,
Have og Sunde.


Denne Bog kan kun forsaavidt gaa ind paa
Tydningen af enkelte Stednavne, naar deres Tolkning kan
vise Vej til en almindelig Regel. Navnene paa Danmarks
større Landsdele og paa vore Have og Farvande har
dog en saa almindelig Interesse, at der vil være Grund
til at fremsætte nogle Bemærkninger om deres
Forstaaelse. Imidlertid hører de fleste af disse Navne til
de allerældste, og det kan derfor ofte være saare
vanskeligt at tyde dem; her vil vi kun medtage saadanne,
om hvilke der er fremsat en Tolkning, der har nogen
Sandsynlighed for sig. Disse Undersøgelser vil ogsaa
kunne give en Prøve paa, hvorledes man i det Hele bør
gaa til Værks ved Tolkningen af Navne, og give Beviser
for Rigtigheden af enkelte af de foran fremsatte
Sætninger.

Det vil være rimeligt at begynde med det Navn,
som har mest Interesse for os alle, nemlig Danmark.
Det er netop tusinde Aar siden, at det ældste Skrift,
hvori Navnet forekommer, blev optegnet, nemlig da de
Rejsende Ottar og Wulfstan fortalte den engelske Kong
Alfred om Danmark [Denemearc] og dets enkelte
Landsdele. Ikke længe efter lyder Navnet os i Møde
fra to af vore berømteste Runestene, idet Kong Gorm
paa den mindre af Jellingestenene kalder Tyra
Danmarks Bod [Tanmarkar but], medens deres Søn paa
den større Sten siger, at han vandt »hele Danmark«
[Tanmaurk]. Navnets første Led er vort Folks Navn;
det har heddet Daner i alt Fald et halvt Aartusinde før
Kong Gorms Tid, saaledes som græske Forfattere lærer
os. Sprogkyndige har ogsaa søgt at udfinde, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free