- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
10

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aagesen, Andreas, 1826-79, Retslærd - Aagesen, Jens, s. Raaby - Aagesen, Nicolai, 1783-1861, Bankdirektør - Aagesen, Peder, 1546-91, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over Retssamlinger, Retslitteratur m. m. i Danmark,
Norge, Sverige og til Dels Finland» givet et trods
nogen Ufuldkommenhed meget væsentligt Bidrag til
det videnskabelige Samarbejde mellem de nordiske
Jurister. I Ledelsen af Universitetets Anliggender
tog han ivrig Del, og han var et virksomt Medlem
af den til Udarbejdelsen af en Sø- og Handelslovbog
nedsatte Kommission.

Illustr. Tidende Nr. 1049 (1879).

Deuntzer.
s. Raaby.">

Aagesen, Jens, s. Raaby.


Aagesen, Nicolai, 1783-1861, Bankdirektør.
Han var en Broder til den ovfr. nævnte Generalavditør
Andreas A. og blev født 3. Maj 1783 i Kjøbenhavn,
privat dimitteret 1799, juridisk Kandidat 1802,
Underkancellist i Kancelliet 1803, Kancellist 1806,
Kancellisekretær s. A., Assessor i Overretten i
Kjøbenhavn 1809, Justitiarius i Kjøbenhavns Søret
1816, Justitsraad 1817, Direktør i Nationalbanken
1821, tillige extraordinær Assessor i Højesteret 1824,
Etatsraad 1826, kgl. Direktør for Nationalbanken 1838,
Konferensraad 1846, Kommandør af Danebrog 1853 og
døde i Kjøbenhavn 13. Febr. 1861. Han blev i Aaret
1818 gift med Julie Augusta Drewsen (f. 16. Maj 1799,
d. 27. Okt. 1847), Datter af Christian D., Ejer af
Strandmøllens Papirfabrik, og Anna Christine Dorothea
f. Lassen. Han nød megen Anseelse i de forskjellige
Embedsstillinger, han beklædte.

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.


Aagesen, Peder, 1546-91, Professor,
var født i Kjøbenhavn. Hans Fader, Aage Knudsen, var
Kjøbmand, Moderen hed Dorthe Hansdatter. Efter at være
bleven Student, vandt han Dr. Niels Hemmingsens
Yndest, og da denne anbefalede ham til Peder Oxe,
fik han af ham Hjælp til at studere udenlands. I

Wittenberg tog han Magistergraden; hjemkommen
blev han paa Peder Oxes Anbefaling 1573 Professor
ved Universitetet, først i Latin, siden i Græsk
og endelig i Dialektik. 1574 kreerede Hemmingsen
ham til Baccalavr i Theologien. 1577 forestod han
med en anden Professor Studenternes theatralske
Forestillinger ved Festlighederne i Anledning
af Prins Christians Daab. Han havde en betydelig
Andel i Bibelrevisionen 1588, men for øvrigt var
hans litterære Virksomhed ikke betydelig. Døde
16. Sept. 1591. Var gift to Gange, sidst med Karine,
Datter af den kgl. Historieskriver M. Hans Svaning.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 605 ff.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:45:56 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free