- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
11

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aagesen, Svend, o. 1130-, Historieskriver - Aagesen, Truid, -1600-, Musiker - Aalborg, Hans, 1542-1619, lærd Boghandler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aagesen, Svend, o. 1130–, Historieskriver,
var en Søn af Aage Christiansen, Ærkebiskop Eskils Broder;
han hørte saaledes til en af Landets første Familier. Han
maa rimeligvis være født o. 1130 og fik en lærd
Dannelse. Dog har han næppe været Gejstlig, da han
selv taler om sin «dictio phalerata», som ikke kan
betyde andet end en Riddersmands Sprog. Han sluttede
sig nær til Ærkebiskop Absalon og maa have hørt til
hans Hof, da han kalder Saxe sin Kontubernal; maaske
har han været Ærkebiskoppens Staller (Marsk). Han har
efterladt sig to Værker, begge skrevne paa Latin og
af Betydning for Fædrelandets Historie. Det ene er en
kortfattet Danmarkshistorie fra den ældste Tid indtil
Pommerns Underkastelse 1185, med hvilken Begivenhed
ogsaa Saxe nogle Aar senere sluttede. Den sidste Del
af sit Værk (fra Svend Estridsens Død af) har han
efter sit eget Sigende affattet kortere af Hensyn
til Saxes paatænkte Skrift. Uagtet sin Kortfattethed
indeholder hans Fremstilling dog adskilligt, som
ikke findes hos Saxe. Hans andet Værk indeholder en
Fremstilling af Knud den stores Vederlagsret og denne
Rets senere Udvikling. Begge Skrifter ere udgivne
af den yngre Stephanius 1642 efter et Haandskrift,
som senere er gaaet tabt. Derefter ere de optrykte
i «Scriptores Rerum Danic.» T. I og III. – Naar
S. A. døde, vides ikke.

J. Kinch.

Aagesen, Truid, –1600–, Musiker,
blev efter i mange Aar at have opholdt sig i Tyskland og Italien
under 20. Juni 1593 beskikket til Organist ved
vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Forskjellige kongelige
Gunstbevisninger, som han modtog, medens han beklædte
denne Stilling, tyde paa, at han har været en dygtig
og anset Kunstner. I Aaret 1600 rejste han i Kongens
Ærende til Prag, og det stod muligvis i Forbindelse
hermed, at der s. A. i Hamborg udkom et Bind
«Cantiones trium vocum» komponerede af Theodoricus
Sistinus, A.s latinske Kunstnernavn. 1614 blev han
paa Grund af offentlig udtalte katholske Sympathier
afsat fra Embedet og maatte forlade Landet.

Ny kirkehist. Saml. IV, 754. Kirkehist. Saml. 3. R. I, 401 f.

V. C. Ravn.

Aalborg, Hans, 1542-1619, lærd Boghandler,
var Søn af Raadmand Jens Krag i Aalborg, Moderen hed
Barbara. 20 Aar gammel drog han fra Aalborg Skole til
Universitetet i Rostock, hvor han studerede og tog
Magistergraden. I hele sit efterfølgende Liv var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free