- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
85

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adeler, Cort Sivertsen, 1622-75, Admiral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I hvert Tilfælde synes hans Stilling i 1660
at have været mere selvstændig, maaske ogsaa mere
overordnet end tidligere.

Med Aaret 1660 afsluttedes Corts Virksomhed
i venetiansk Tjeneste. Dog er der endnu nogle
Omstændigheder ved denne Periode af hans Liv, som
fortjene at omtales. Nogle Kilder vide at berette
om en Træfning, under hvilken Cort, truet paa Livet
af en tyrkisk Høvding ved Navn Ibrahim, fældede
denne med sin Klinge, af huggede hans Hoved og
gjorde hans Standart og Sabel samt flere Gjenstande
til Bytte. Endnu den Dag i Dag opbevares paa det
ethnografiske Musæum i Kjøbenhavn disse Trofæer
sammen med andre erobrede tyrkiske Vaaben. Kilderne
henføre denne Bedrift til 1658, men da man ellers
ikke véd noget om en saadan Træfning i dette Aar,
er det muligt, at den tilhører et andet Tidspunkt;
til at tvivle paa selve Begivenheden, der maaske mere
end nogen anden har prentet sig i den almindelige
Erindring om C. A., synes der ingen afgjørende Grund
at være. Mere paafaldende er Beretningen i Kilder,
som synes at maatte stamme fra C. A. selv, om, at han
er bleven hædret med endnu en venetiansk Ridderorden
foruden, som omtalt, med St. Markus Ordenen; meget
taler imod, at det forholder sig saaledes. Heller ikke
er han bleven ophøjet i den venetianske Adelsstand,
skjønt det antydes i Digte fra Samtiden; derimod
har han i alt Fald siden 1659 ført et Vaabenskjold,
hvis mest ejendommelige Insignier vare en halv Ørn
samt en Arm holdende paa Spidsen af en Kaarde et
kløvet Tyrkerhoved, hvilket sidste synes at hentyde
til den før omtalte Begivenhed med Ibrahim Pascha.

I Maj 1661 vendte Cort over Land tilbage til
Holland. Han gjorde det med et anset Navn, ikke
blot iblandt Venetianerne, men ogsaa iblandt sine
hollandske Standsfæller. Vel havde han næppe, som
det senere sagdes, ført Kommandoen over Flaader, men
han havde været en ualmindelig tapper og uforfærdet
Søofficer og en trofast og omhyggelig Skibschef,
der ikke saa nøje, som Tilfældet ellers ofte var,
havde set paa sin personlige Fordel eller taget
Hensyn til sine Kontrakters Ordlyd, og han havde ved
disse Egenskaber opnaaet en første Rangs Stilling
imellem de andre hollandske Kapitajner i venetiansk
Tjeneste. Sandsynligvis var derfor hans Ry ilet forud
for ham til Holland, og han kunde nu fremvise talrige
Attester foruden sine Guldkjæder og sin Ridderorden
til Vidnesbyrd om den Hæder, han havde vundet. Ved
hans Tilbagekomst besang ogsaa hollandske Digtere,
om end ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free