- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
120

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agnes, 1258-1304, Dronning - Ahlefeldt, Bendix, 1679-1757, Gehejmeraad - Ahlefeldt, Benedict, - o. 1360, Kong Valdemar Atterdags Raad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Agnes, 1258-1304, Dronning, var en Datter af den
brandenborgske Markgreve Johan I og Hedevig af
Pommern; hun skal have været meget smuk. Efter at
Erik Glipping som Barn var bleven tagen til Fange af
Hertug Erik af Sønderjylland, kom han 1264 ud af dette
Fangenskab imod den Forpligtelse at ægte Prinsesse
Agnes. I Stedet for at give hende nogen Medgift skulde
hendes Fader eftergive Hertug Erik en Sum Penge, som
denne var ham skyldig. Brylluppet stod naturligvis
først flere Aar senere, 1273, i Byen Slesvig. Agnes
fødte i dette Ægteskab 7 Børn. Hvis de Beskyldninger,
som senere Forfattere have gjort mod Kongen for
Usædelighed, ere grundede, kan hendes Ægteskab næppe
have været lykkeligt; men det er tvivlsomt, om der kan
tillægges dem nogen Betydning. Efter hans Drab 1286
overtog Enkedronningen i Forening med Hertug Valdemar
af Sønderjylland Rigsforstanderskabet. 1293, da hendes
Søn Erik Menved var bleven fuldvoxen, giftede hun
sig paa ny med Grev Gerhard II (senere den blinde)
af Holsten (Wagrien) og blev ved ham Moder til Grev
Johan den milde, som kom til at gribe stærkt ind i de
danske Forhold. Laaland og Falster maa Agnes have haft
og beholdt som Livgeding efter sin første Mand. Hun
døde 29. Sept. 1304 og blev begravet i Ringsted.

Suhm, Hist. af Danmark X og XI.

J. Kinch.

Ahlefeldt, Bendix, 1679-1757, Gehejmeraad,
Søn af ndfr. nævnte Hans Henrik A. 1711 blev han Landraad
i Slesvig og Holsten. Han synes at have opholdt
sig meget i Hamborg, hvor han var virksomt Medlem af
Bestyrelsen for et tysk Operaselskab, hvis Indkaldelse
til Kjøbenhavn i Aaret 1721 han foranledigede. Ved
Christian VI’s Salving 1731 blev han Ridder af
Danebrog, 1732 udnævntes han til Provst for Klosteret
i Uetersen og 1734 til Gehejmeraad. Han var to Gange
gift, 1. med Anna Margrethe Rantzau, f. Buchwald,
Enke efter Frands Rantzau, 2. med Christine Blome,
f. Rantzau. Med sin første Hustru fik han Godset
Jersbek, som han forskjønnede meget, og hvor han
havde et kostbart Bibliothek, over hvilket der 1735
udkom en trykt Katalog. Han døde 10. Juni 1757.

Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 326 f.

P. Brock.

Ahlefeldt, Benedict, –o. 1360, Kong Valdemar
Atterdags Raad, er den første Mand i Danmark af denne
Slægt, hvilken oprindelig stammer fra Hannover. Han
nævnes første Gang 1320

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free