Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Charlotte Sophie Louise Wilhelmine Grevinde, 1781-1849, Digterinde - Ahlefeldt, Claus, o. 1617-78, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er vistnok «Erna, kein Roman, herausgegeben von
C.», Altona 1820. I 1821 flyttede hun til sin
Fødeby for at være i Nærheden af sin yngste Søn,
der var paa Gymnasiet i Weimar. Hun levede her
lige saa fordringsløst som i Slesvig, og medens
hun fortsatte sine litterære Sysler og Arbejder,
opdrog hun tre forældreløse Drenge, som en døende
Veninde havde betroet til hendes Varetægt; hendes
rolige Tilværelse afbrødes kun nu og da af en Rejse,
f. Ex. til Schweits, til Milano, til de bøhmiske
Badesteder. I Aaret 1832, da hun var 50 Aar gammel,
afsluttede hun sin Digtervirksomhed med Romanen «Der
Stab der Pflicht» og helligede sig fra nu af til sin
Ungdoms Yndlingssyssel, Blomstermaleriet. Ved sin
Gemals Død 1848 kom hun i Besiddelse af en betydelig
Formue, men døde kort efter i Teplitz 27. Juli 1849,
hvor hun ligger begravet ved Siden af den tyske Digter
Seume.
Brümmer, Deutsches Dichter-Lex.
C. A. Nissen.
Ahlefeldt, Claus, 1614-74, Officer.
C. A. til Bramstedt, Klein-Nordsee og Schirensee fødtes 2. Sept.
1614 som Søn af Carl A. til Koselau og Beate Breidesdatter Rantzau af
Huset Bothkamp. A.’s Barndom er næppe forløben rolig;
i alt Fald synes Forholdene i Hjemmet at have været
temmelig opløste. Faderen, der alt 1617 havde solgt
Koselau til Hertug Frederik af Holsten-Gottorp, døde
tidlig, Farmoderen Magdalene, en myndig og bigot Dame,
der sad inde med største Delen af Slægtens Ejendele,
stod i et meget spændt Forhold til A.’s Moder,
og denne var i sin Enkestand indviklet i talrige
Arveprocesser, der ikke faldt ud til hendes eller
hendes Søns Fordel.
Imidlertid var A. 1636 bleven myndig, og samme
Efteraar «ankom han», som det hed, «i Kongens Gaard og
red under Hoffanen» som Hofjunker. I denne Stilling,
hvor han med nogen Afbrydelse forblev indtil 1639,
vandt den raske Yngling Kongens Yndest i den Grad,
at Christian IV, der desuden nok ønskede at faa sine
talrige Børn indgiftede i Statens mægtigste Ætter,
udkaarede ham til sin Svigersøn, og 1643 trolovedes
han i Haderslev med den 10-aarige Elisabeth Sophie,
Kongens yngste Datter, Helsøster til Ulrik Christian
Gyldenløve. Kongen tilsagde ham ved den da oprettede
Ægteskabspagt den betydelige Medgift af 44000 Rdl,
for hvilken Sum Kongen senere (1647) pantsatte ham
Godserne Rohlsdorf og Niendorf.
Fra nu af betros der A. den ene Tillidspost efter
den anden. Han faar strax, da Krigen s. A. udbryder
med Sverige, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
