- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
129

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Claus, o. 1617-78, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som denne snart skulde faa saa haardt Brug for i
de kommende Trængselsaar. Mellemtiden benyttede
A. til at bringe Orden i sine egne Anliggender,
og ved Arv, Magelæg og Kjøb blev han snart en
betydelig Jordegodsbesidder. 1649 ved Skifte med
Ulr. Chr. Gyldenløve efter Vibeke Kruse tilfalder
der ham saaledes Godset Bramstedt, og Aaret efter
lykkes det ham af Moderens Fallitbo at redde den
ligeledes i Holsten beliggende prægtige Ejendom
Klein-Nordsee. 1653 er han, der da benævnes General
vagtmester, saa velstillet, at han kan forstrække
Frederik III med et Laan paa 20000 Specier,
hvorfor der tilsiges ham 6% Rente. Det følgende Aar
20. Jan. dør hans unge Hustru uden at efterlade ham
Livsarvinger og begraves i Kiel 16. Marts.

Da Krigen mod Sverige besluttedes i Febr. 1657,
indtræder A. paa ny i aktiv Krigstjeneste. Han
faar Patent paa at hverve et Regiment Ryttere og
et Regiment Knægte, og med disse indlemmes han i
Hovedhæren under Anders Bille, der i Juni Maaned
rykkede mod Bremen. Felttoget tog imidlertid snart
den ulykkeligste Vending, og uden at levere
et Hovedslag tyede de danske Tropper efter en
flugtlignende Retraite dels ind i Frederiksodde,
dels over til Fyn. Kongen, der med rette længe havde
været misfornøjet med Hærens Ledelse, betroede her
midt i Okt. A. Overanførselen over det samlede
Rytteri og beordrede ham til med dette at gaa
angrebs vis til Værks. Forinden dette var muligt,
havde Wrangel imidlertid med stormende Haand indtaget
Frederiksodde, og Felttogets Skæbne paa Halvøen var
dermed afgjort.

Ved Fredsbruddet i Avg. 1658 er A. i Hertugdømmerne
og deltager saaledes ikke i den første Del af
Kampene under Kjøbenhavns Belejring, men ved
Ulr. Chr. Gyldenløves Død kaldes han over, udnævnes
til Generallieutenant og overtager i Svogerens Sted
Uriasposten som Kommandant paa Vestfronten. Vel næppe
kunde man have fundet en værdigere Afløser. Alle
ere enige om at berømme den Omsigt, hvormed han
Stormnatten ledede Forsvaret, den Sikkerhed og Ro,
hvormed hans Folk afsloge Svenskernes rasende Angreb,
og da det et Øjeblik saa ud, som Fjenden skulde vinde
Fodfæste paa Gyldenløves Bastion, og den forreste over
Brystværnet fremtrængende svenske Officer udraaber:
«Ville I have Pardon, I danske Hunde? Hvem kommanderer
her?», er A. paa Pletten og nedstøder ham. A.s ved
denne Lejlighed brugte Værge, et Partisanspyd paa en
6 Fod lang Stage af Kaneltræ, opbevares i Oldnordisk
Musæum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free