Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anders Rentemester, - 1494 - Andersdatter, Karen, - 1673, Christian IV's Frille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anders Skriver, –1494. Faa af de Navne af
lavere Rang, der forekomme i den danske Historie,
ere bedre kjendte end den Anders Skrivers, som blev
hængt for Underslæb under Kong Hans 1494, men mere
end det samme vides egenlig ikke. At han har været en
Mand af borgerlig Herkomst, er saa temmelig afgjort,
og at han førte sig med stor Pragt og Hovmod,
fortælles af vore Hjemmelsmænd. Spørgsmaalet om
hans Skyld eller Uskyld har fra Arild Huitfeldts
Tid været sat i Kavsalforbindelse med et Udbrud
af den Sindssygdom, hvorunder Kong Hans efter
hans Kraniums Tilstand at dømme til en Tid
maa have lidt, men sikkerlig med urette.
F. Krarup.
Andersdatter, Karen, –1673, Christian IV’s
Frille. Hendes Fader, Anders Hansen, var Skriver
paa Bremerholm. I Følge de sparsomme og ikke meget
paalidelige Efterretninger om hende skal hun have
været forlovet med Præsten Niels Simonsen Glostrup,
men Christian IV forelskede sig i hende og førte
hende i Begyndelsen af 1613 hjem paa Slottet fra et
Bryllupsgilde, hvor han havde danset med hende. Hun
fødte Kongen en eller to Døtre og Sønnen Hans Ulrik
Gyldenløve (f. 1615). Efter et Ophold ved Hoffet af
o. 3 Aar forlod hun det, vistnok som en Følge af det
Ægteskab, Kongen indgik med Kirstine Munk. Imidlertid
sørgede han dog for Karen ved at forlene hende med
Øen Hven og tilstaa hende en aarlig Pension, ligesom
han ogsaa senere forærede hende et Par Gaarde i
Kjøbenhavn. 1640 hed det sig, at hun skulde giftes
med en studeret Person ved Navn Niels Nelausen. I
sin Forbitrelse herover fratog Kongen hende Hven og
søgte at faa fat paa hendes «Junker Snarensvend»,
og Forbindelsen maatte derfor opgives, hvilket atter
formildede Kongens Sind, saa at han forhøjede hendes
Aarpenge, ja kort før sin Død befalede, at de herefter
skulde udredes af Statskassen. Skjønt Efterfølgeren
stadfæstede denne Bestemmelse, havde hun dog i de
følgende trange Tider ondt ved at faa sine Penge,
der udebleve i flere Aar, saa at hun led megen
Nød. En Familietradition fortæller,
at en Øjenoperation 1653 gjengav hende Synet, efter
at hun havde været berøvet det i 37 Aar; men om den
fulde Paalidelighed heraf, er der maaske Grund til
at tvivle. Hun døde 1673 i Kjøbenhavn.
Giessing, Jubel-Lærere II, 2, 322.
Nye Danske Mag. II, I ff.
Christian IV’s egenh. Breve.
Personalhist. Tidsskr. II, 297 ff.
C. F. Bricka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
