- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Carl Christian Thorvald, 1828-83, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mand og hans kjærlige Hustru sig ham som Søn, og hos
dem fandt han det lykkeligste Hjem. I 1848 blev han
Student fra Bessestad Skole ved Reykjavik. Efter sin
Tilbagekomst til Kjøbenhavn var han daglig Gjæst i
Grosserer Johan Michael Grønbechs Hus, hvor han efter
to Aars Forløb blev forlovet med den sextenaarige
Datter, Thora Emilie Hansine (f. 4. Marts 1834). I
Følge sin Plejefaders Ønske, men uden egen Lyst,
studerede han Jura og bragte det saa vidt, at han
i 1857 gik op til den skriftlige Del af juridisk
Embedsexamen, men af nervøs Ængstelse blev han
tvungen til at opgive den mundtlige Prøve. Hans
Drift gik i Retning af litterær Virksomhed. Han
gjennemlevede nu en pinlig Periode, af hvilken en
islandsk Ven, Kjøbmand Siemsen i Hamborg, udrev ham
ved at give ham Understøttelse til en Rejse for at
studere Musæer og Kunstsamlinger i Berlin, Dresden
og Miinchen. Denne Udflugt fra Jan. til Maj 1858
styrkede og udviklede ham baade aandelig og legemlig
og skaffede ham Bekjendtskab med mange interessante
tyske Personer. Efter hans Hjemkomst skaffede hans
gamle Ven og Opmuntrer, Konferensraad J. C. Thomsen,
ham Ansættelse saa vel ved det ethnografiske Musæum
som ved Rosenborg-Samlingen. Han fik nu desuden nogle
Bifortjenester, og lykkelig ved sin Virksomhed,
der ogsaa omsluttede Forfattergjerning, kunde han
7. April 1860 ægte sin forlovede. I 1863-64 fik han
det Anckerske Rejselegat og drog med sin Hustru
til Italien, og i 1874 var han Kong Christian
IX’s Gjæst paa Rejsen til Island i Anledning af
Tusendaarsfesten der. I 1878 blev han Slotsforvalter
paa Rosenborg og første Inspektør ved Samlingen der
(anden Inspektør var han bleven 1866). Fra denne for
ham højst tiltalende og fængslende Stilling bortrev
Døden ham 1. Sept. 1883, efter at han i længere Tid
havde været angreben af en Rygsygdom, der udgik fra
Hjærnen. Ved sin smukke og elskværdige Personlighed
havde han vundet sig mange Venner, der rejste ham en
Mindesten med hans Portætmedaillon over hans Gravsted
paa Holmens Kirkegaard.

Som Forfatter optraadte han først under Navnet Christian
Adam. Hans milde harmoniske Digtning, der ikke rummede
høje eller store Tanker og Syner, men mere røbede en idyllisk
Natur, skaffede ham mange Læsere, og det var navnlig
hans Smaabilleder af Hverdagslivet («Genrebilleder»,
7 Samlinger, 1867, 69, 71, 75, 77, 79, 81), der
gjorde ham populær. Disse danne Overgangen til hans
sidste og største Fortælling, «Over Skjær og Brænding»
(1882), i hvilken han skildrer islandsk Liv og Natur,
og i hvilken han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free