- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
220

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Birgitte Elisabeth, 1791-1875, Skuespillerinde - Andersen, Carl Christian, f. 1849, Maler - Andersen, Carl Christian Thorvald, 1828-83, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Aften opførtes for første Gang. Der tilfaldt
hende efterhaanden et betydeligt Repertoire,
og i en Række af Aar var hun en af Theatrets mest
benyttede Kunstnerinder, der dog udmærkede sig mere
ved sin store deklamatoriske Kunst end ved Varme
og dyb Følelse. Da hun senere fra Elskerindefaget
gik over i det ældre Fag, glimrede hun særlig
i fornemme Anstandsroller og ved enkelte, fint
udførte Karakterfremstillinger, exempelvis Portia
i «Kjøbmanden i Venedig», hvorimod hun i de store
tragiske Roller trods al sin Flid ikke kunde henrive
Tilskuerne ved sin Pathos, der var for deklamatorisk
pyntelig til at kunne blive Udtryk for en virkelig
varm og gribende Følelse. Hun blev 10. Febr. 1815
fra Bakkehuset gift med den i Rensborg fødte
kgl. Kapelmusikus Caspar Heinrich Bernhard Andersen,
optraadte sidste Gang. paa det kgl. Theater 17. Maj
1838 som Tante Deborah i «Tordenskjold», trak sig
derefter tilbage fra Scenen med Pension og døde
6. Febr. 1875.

Edgar Collin.

Andersen, Carl Christian, f. 1849, Maler. Han er født
i Kjøbenhavn 7. Nov. 1849 og er Søn af Vægter Niels
A. og dennes Hustru Ane Kirstine. De kunstneriske
Anlæg, han tidlig viste, skaffede ham Velyndere, der
sørgede for hans Uddannelse. Fra 1871 af har han
udstillet. I Aarene 1882-83 foretog han en større
Rejse til Italien, Spanien og Tunis. Hans Hustru
Elisabeth f. Wienberg er en Datter af Murmester
W. Han har malet Genrebilleder, Arkitekturbilleder,
Portrætter og historiske Billeder. Med særlig
Interesse har han beskjæftiget sig med Saadanne
Figurbilleder, hvor en interessant, arkitektonisk
Baggrund spiller en væsentlig Rolle. Et af
hans smukkeste Billeder af denne Art er det i
1881 udstillede christianshavnske «Værelse med
Figurer».

Karl Madsen.

Andersen, Carl Christian Thorvald, 1828-83, Forfatter.
Carl A. er født paa Christianshavn
26. Okt. 1828. Hans Fader, Jens A., der først var
Fuldmægtig hos Jakob Holm & Sønner, etablerede senere
en Urtekramforretning; hans Moder, Steinun Bjørnsen,
en Datter af Sysselmand B. paa Island, havde først
været gift med Koffardikapitajn Grønbech. A.’s
Fædrenehjem var Samlingssted for mange af de
Islændere, som den Gang studerede ved Kjøbenhavns
Universitet, og blandt disse befandt sig Thorder
Jonassen, hans Moders nære Slægtning, der allerede
den Gang var Sysselmand paa Island og senere blev
Justitiarius i den islandske Overret. Da A. i en Alder
af 9 Aar blev forældreløs, antog denne højtbegavede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free