Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Jens, -1431, Biskop, s. Lodehat - Andersen, Jens, med Tilnavnet Beldenak (med den skaldede Nakke), -1537, Biskop i Fyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andersen, Jens, –1431, Biskop, s. Lodehat.
Andersen, Jens, med Tilnavnet Beldenak (med den
skaldede Nakke), -1537, Biskop i Fyn, var Søn af
en fattig Landsbyskomager i Brøndum i Slet Herred
ved Limfjorden, nær ved Aggersund («sinus agri»,
Script, rer. Dan. VIII, 525). Den begavede Dreng
nød først en tarvelig Undervisning i en Klosterskole
(i Aalborg?) og tog senere Mestergraden i Køln, hvor
han lærte skolastisk Spidsfindighed og fik saa stor
Indsigt i den kanoniske Ret som ingen anden her til
Lands; senere lærte han i Rom, hvor han maaske endog
uddannedes ved det pavelige Kancelli, diplomatisk
Snuhed og List. Ved Hjemkomsten ansattes han i
Kong Hans’ Kancelli og brugtes snart i de vigtigste
Hverv; 1498 sad han saaledes i Norge til Doms over
den urolige Almue, 1499 sendtes han i en vanskelig
Sendelse til Rusland for at afslaa et paatænkt
Giftermaal mellem Kongens Datter og Storfyrstens
Søn. Ved Kongens Gunst blev han 1501 Biskop i Fyn,
en af de rigeste gejstlige Stillinger i Danmark,
men kom strax i Strid med sin Formand Karl Rønnovs
Broder, Marqvard Rønnov til Hvidkilde, og derigjennem
i et spændt Forhold til dennes adelige Slægtninge,
hvis Adelshovmod Skomagersønnen spottede med bidende
Ironi. I Aaret 1502 skal han med sin juridiske
Spidsfindighed have hjulpet Kongen i den berygtede
Sag mod den myrdede Poul Laxmand, ja skal endogsaa
paa denne Tid have forstaaet paa en snild Maade
advarende at blande sig i Kongens Elskovsforhold,
men han vedblev endnu at staa højt i Kongens Gunst og
sendtes samme Aar til Lybek for at bevæge Hansestaden
til at afbryde Handelen med de «oprørske» Svenskere,
dog uden Resultat. Af største Betydning baade for
Bispen personlig og for Danmarks senere Forhold
blev dog det Fredsmøde, som under en pavelig Legats
Mægling holdtes i Lybek 1503. Med Styrke hævdede
han i Begyndelsen sin Konges formentlige Ret til
at opbringe nevtrale Skibe under en Krig, saa at
Legaten endogsaa en Gang viste den heftige Mand bort
fra Forsamlingen og ytrede, at det intet Under var,
at Fyrsterne ikke kunde holde Fred, naar de havde
slige Mænd i deres Raad; men til sidst lod han sig dog
ved Legatens Forestillinger mod Kongens udtrykkelige
Forbud bevæge til at love Lybek en Skadeserstatning
paa 56000 Mark, hvorfor de kongelige Sendebud tillige
med Hertug Frederik i Gottorp gik i Borgen. Skjønt
Kongen ratificerede Traktaten, blev Summen dog ikke
udbetalt paa Grund af fornyede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
