Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, Peder, 1749-1824, norsk Statsmand og Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
komme, før der bygges Jærnbane. De Veje, der
fuldførtes efter A.’s Planer og under hans Ledelse,
byggedes for en stor Del ved dertil kommanderede
hvervede Soldater; de vare efter den moderne
Tids Fordringer langtfra tilfredsstillende, men
opfyldte dog for sin Tid de Krav, som stilledes til
et saadant Arbejde. Med alle sine Bakker betegnede
de et stort Fremskridt i Udviklingen af de norske
Samfærdselsmidler, og de gjøre paa sine Steder
fremdeles god Tjeneste. A., der paa sine egne
Ejendomme lod udføre storartede tekniske Arbejder,
navnlig en Kehrrad, der førte Tømmeret fra hans
Skove ved Randsfjorden over i Sørkedalsvasdraget
ved Bogstad, interesserede sig ogsaa varmt for
Kanaliseringen af flere norske Elve, bl. a. for
Anlægget af en Kanal fra Christiania til Øjeren,
som dog aldrig kom i Stand.
For sine Fortjenester af Fædrelandet blev A., som
allerede 1801 var bleven Kammerherre, 1809 først
Ridder og senere Kommandør samt 1812 Storkors af
Danebrog. Under Krigsaarene fra 1807 af viste A. paa
mange Maader sit offervillige Fædrelandssind. Han stod
da Prins Christian August meget nær og blev gjennem
sin Svigersøn, Grev Herman Wedel Jarlsberg, dragen
ind i dennes og Prinsens Forbindelser med de svenske
Revolutionsmænd. Under Norges betrængte Stilling
lededes A.’s med flere andres Tanker hen paa en
politisk Forening med Sverige som begge disse Landes
eneste Redningsmiddel mod Ruslands truende Vælde,
selv om Vejen dertil maatte banes gjennem et Brud
med Danmark. I A.’s Hjem paa Bogstad førtes en Del
af disse Forhandlinger, og uden at være nogen Leder
vedblev dog A. at staa som en af de mest bemærkede
Medlemmer af det nye unionelle Parti. Ogsaa efter at
de første Planer vare opgivne efter Christian Augusts
Død, vedblev A. at have Forbindelser i Sverige,
hvor han allerede fra Gustav III’s Tid havde flere
personlige Venner, og han stod lige til Kielerfreden
under sin Svigersøns politiske Indflydelse. I 1814,
da Grev Wedel ved Aarets Begyndelse var fraværende
fra Landet, lod alligevel A. sig af Prins Christian
Frederik bevæge til at deltage i det forberedende
Møde paa Ejdsvold 16. Febr., uagtet han maatte vente,
at de der fattede Beslutninger ikke vilde finde Grev
Wedels Bifald. Ved Valgene til Rigsforsamlingen paa
Ejdsvold blev A. Repræsentant for Akershus Amt og
var senere Forsamlingens førstvalgte Præsident. For
øvrigt spillede han i denne Forsamling, hvor han helt
tilhørte det unionelle Parti, ingen synderlig Rolle,
og han holdt sig ogsaa i den øvrige Del af Mærkeaaret
1814 uden for de politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
