- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
293

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna Sophie, 1693-1743, Dronning - Anna Sophie Magdalene Frederikke Ulrikke, -1804, foregiven Datter af Kong Christian VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

én Gang for alle og en aarlig Apanage paa 25000
Rdl. Ogsaa bevarede hun Dronningetitelen uden dog at
maatte kalde sig Dronning til Danmark og Norge. Men
Livet paa Clausholm var i Virkeligheden en Forvisning,
Modsætningen imellem de Kaar, hun havde, og dem,
der vare lovede hende, var overordentlig stor, og
hun maatte leve paa en jysk Gaard, stemplet med den
kongelige Unaades Mærke som den, der havde forført
Frederik IV til det formastelige Skridt at gjøre hende
til Dronning, som den, der havde misbrugt sin Stilling
og endog udsuget Landet. Det var Sigtelser, som, hvad
der end i sædelig Henseende kunde bebrejdes hende,
vare umaadelig overdrevne. Men Christian VI holdt
fast ved at se hende paa denne Maade. Den ubehagelige
Kjendsgjerning, at han havde givet et skriftligt
Løfte om at behandle hende ganske anderledes, end
han i Virkeligheden gjorde, tyngede ikke paa hans
Samvittighed. Da hans Skriftefader Bluhme senere
opfordrede ham til at tilgive hende og «lade hende
vederfares nogle Tegn paa sin Naade», fandt han kun,
at han «endnu havde gjort for lidt imod hende».

Det kan forbavse at se den for sin Strænghed bekjendte
Bluhme her række Synderinden Haanden; men den Gang
var A. S. en bodfærdig Kvinde. De Træk af stærk
Religiøsitet, som tydelig mærkes hos Frederik IV i
hans sidste, Aar, have maaske allerede den Gang ikke
været uden Indflydelse paa Dronningen, og under det
stille Liv paa Clausholm, hvor hun syslede med sin
Fortids stærkt betegnede og stærkt nagende Minder,
var hun lige saa oplagt som hendes kongelige Stifsøn
og Avindsmand til at søge Trøst og Støtte i en
pietistisk Religiøsitet. Hun døde 7. Jan. 1743.

Skand. Lit. Selsk. Skrifter XXIII, 56 ff.

E. Holm.

Anna Sophie Magdalene Frederikke Ulrikke, –1804,
foregiven Datter af Kong Christian VI. I Aaret
1766 fremstod et Fruentimmer, understøttet af en
norsk Student Kirchhof, som hun levede sammen med,
og udgav sig for en Datter af Kong Christian VI og
hans Dronnings Søster, Enkefyrstinde Sophie Caroline
af Ostfriesland. Der blev 1770 nedsat en Kommission,
blandt hvis Medlemmer Henrik Stampe var, til at
undersøge Sagen; det viste sig, at den foregivne
Prinsesse havde været Skjøge i Amsterdam og senere
havde været under Behandling for venerisk Sygdom
i Oldenborg. Hun blev hensat i Møens Tugthus paa
Livstid, men blev senere fritagen for Arbejde der og
fik 100 Rdl. aarlig til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free