- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
521

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bardenfleth, Carl Emil, 1807-57, Minister - Bardenfleth, Frederik, 1734-1800, Gehejmeraad - Bardenfleth, Frederik Løvenørn, 1781-1852, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Politikken. Derimod modtog han i Marts 1855
en Konstitution som Domænedirektør. Hans Død
3. Sept. 1857 i Interlaken i Schweits efterlod
for saa vidt ikke nogen tom
Plads, men Tabet af denne rolige, sindige Dygtighed,
præget af en gjennemgaaende Vederhæftighed, om end
rigtignok noget tør og frygtsom, føltes dog mere
end én Gang under de efterfølgende Tiders stærke
Bevægelser. - B. blev 3. Okt. 1832 gift med Sophie
Amalie Komtesse af Schmettau (f. 1810), med hvem han
havde en talrig Børneflok hun er nu Dekanesse for
Vallø Stift.

Barfod, Dansk Rigsdagskalender, 1856.

C. St. A. Bille.

Bardenfleth, Frederik, 1734-1800, Gehejmeraad,
en Søn af ndfr. nævnte Generallieutenant Johan
Frederik B. (d. 1736) og dennes anden Hustru, blev
født i Dec. 1734 og udnævntes 1752 til Hofjunker
og 1755 til Regeringsraad i Oldenborg. Her blev
han 1759 Landfoged i Stadt- og Butjadingerland og
1761 holstensk Landraad. 1771 forflyttedes han som
Landfoged til Fogedierne Viermarsk og Geest, men
udnævntes alt 2 Aar efter til Amtmand over Aabenraa og
Lygum Klosters Amter. Ogsaa her blev han dog kun kort,
i det han 1774 i Dec. udnævntes til 2. Deputeret
i Rentekammeret; kort forinden havde han faaet
Kammerherrenøglen, og i 1780 blev han hvid Ridder,
men afgik kort Tid efter fra Rentekammeret, i det
han udnævntes til Amtmand i Rensborg. Efter senere i
nogle Aar at have været Administrator for Grevskabet
Rantzau udnævntes han i 1795 til Gehejmeraad og
Kansler ved Overretten i Gottorp. I denne Stilling
døde han 19. Sept. 1800. Siden 10. Sept. 1762 levede
han i et, dog barnløst Ægteskab med Magdalene Marie
Ludovica f. v. Bassewitz, der var født 10. Dec. 1742
og døde 1812.

Thiset.

Bardenfleth, Frederik Løvenørn, 1781-1852, Officer,
Søn af ndfr. nævnte Generalmajor Johan Frederik B. (d. 1811)
og dennes første Hustru, er født 15. Juli 1781
og indtraadte som 10 Aars Dreng som Vicefrikorporal i
Faderens Regiment, hvor han 1798 blev virkelig Kornet
og 1801 Sekondlieutenant. Fra ung af følte han en
levende Higen efter at uddanne sin Aand og udvide
sine Kundskaber, og han tilfredsstillede med stort
Udbytte denne Trang under et treaarigt Ophold i Kiel,
hvor han fra Avg. 1802 til Nov. 1805 studerede ved
Universitetet, samtidig med at han udviklede sine
fortrinlige Evner og Anlæg for den militære Tjeneste
ved tillige at deltage i Undervisningen i den af
Binzer ledede saakaldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free