- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
573

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Thomas, 1616-80, Læge - Bartholin, Thomas, 1659-90, kgl. Antikvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 5 Sønner. Efter hendes Død (1675) indgik han
1678 et nyt Ægteskab med Magdalene Rhode, men havde
med hende ingen Børn. Sønnerne af første Ægteskab
opnaaede alle fremragende Stillinger, og den ældste
Søn, Caspar, der kun 19 Aar gammel ved Faderens
Hjælp blev Professor philosophiæ og i 1678 af ham
kreeredes som Dr. med., indtog senere i mange Aar
hans fremragende Plads ved Universitetet og stræbte
efter Evne at vedligeholde det Bartholinske Navns
Glans i Lægevidenskaben.

A. G. Sommer, Thomas Bartholin (Univers. Progr. 1858).
Ingerslev, Danmarks Læger ogLægevæsen I, 474 ff.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit. II, l, 45 ff.
Panum, Indbydelsesskrift til Universitetets Reformationsfest 1880 S. 3 ff.
A. D. Jørgensen, Niels Stensen S. 68 ff.
W. Hiss, Ueber die Entdeckung des Lymphsystems (Zeitschrift f. Anatomie I, 128 ff.).
Tigerstedt, Om lymfkärlens upptåckt (Skrifter utg. af finska Läkaresällskapet), Helsingfors 1885.

Jul. Petersen.

Bartholin, Thomas, 1659-90, kgl. Antikvar, var
født i Roskilde (under Kjøbenhavns Belejring)
27. Marts 1659, Søn af ovennævnte Professor Thomas
B. Blev Student 1673. Efter at have udgivet et Par
historisk-antikvariske Prøveskrifter, «De Longobardis»
(1676) og «De Holigero Dano» (1677), blev han,
kun 18 Aar gammel, 27. April 1677 beskikket «til
at være designatus Professor politices et historiæ
patriæ» ved Universitetet. Faktisk var det dog ikke
nogen Ansættelse, men et Tilsagn om «at nyde Senium
in Academia og siden der, naar nogen Plads ledig
vorder, ascendere, saa og at være delagtig i al
den Rettighed, samme Senium kan medføre». Kort efter
rejste B. udenlands. Han besøgte Akademierne i Leiden,
Oxford, London, Paris o. fl. St. Overalt benyttede
han ikke blot flittig Bibliothekerne, men søgte ogsaa
Udvikling ved Omgang med lærde Mænd. Kaldt hjem 1680
i Anledning af hans Faders Sygdom og paafølgende
Død blev han paa Hjemrejsen selv syg i Flensborg og
maatte ligge temmelig længe. Efter at have ordnet
sine Forhold i Hjemmet drog han imidlertid paa ny ud,
gjennemrejste Tyskland og opholdt sig 1682 en Tid i
Leipzig.

Ved Hjemkomsten tiltraadte han sin
Professorpost. Udnævntes 24. Febr. 1684 til
kgl. Antiqvarius efter Islænderen Hannes (Jon)
Thorleifsson med den Forpligtelse «Tid efter anden
til Trykken at fuldbringe og færdiggjøre saa vel
de ældste, vigtigste og rareste Skrifter, danske
og islandske Sager og Monumenter angaaende,
med tilbørlig Udtolkning og Forklaring som
og ellers det Værk, som han om alle de gamle
danskes Sæder og Skikke, samt Love og Manér haver
begyndt». 29. Avg. s. A. beskikkedes B. tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free