Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjønt hans ovennævnte retshistoriske Afhandlinger havde
banet ham Vej til Universitetet, naaede han dog først efter
Kolderup-Rosenvinges Død til at holde Forelæsninger over Retshistorie
i Aarene 1853-55 paa Grundlag af Kolderup-Rosenvinges trykte
Værk. Det er beklageligt, at han først saa sent naaede til at
behandle dette Fag, da Politikken lagde saa stærkt Beslag paa
ham; thi vedblivende var dog Retshistorien, især den offentlige
Rets Historie, hans Yndlingsfag og Gjenstand for hans frit valgte
Studier. De ovenfor omtalte retshistoriske Habilitationsskrifter
efterfulgtes i 1833 af den fortræffelige Afhandling om det extraordinære
Tyvs- og Hælerbevis, der indvirkede bestemmende paa dette
Bevismiddels Ordning i Forordningen af 8. Sept. 1841 § 7. I Indbydelsesskriftet
til Universitetets Reformationsfest 1838 skrev han dernæst
en historisk-statsretlig Afhandling om Rigsdage, Provinsialforsamlinger
samt Rigsraadet i Danmark, der i dansk Bearbejdelse optoges
i 1. Bind af «Historisk Tidsskrift», og som Indbydelsesskrift
til Universitetsfesten i Anledning af Kongens Fødselsdag 1839
Afhandlingen om de danske Kongers personlige Deltagelse i
Retsplejen. Ogsaa maa i denne Sammenhæng nævnes den
historisk-statsretlige Afhandling, han som Rektor i 1855 skrev til samme
Universitetsfest om Islands statsretlige Stilling i Riget, som vi
nedenfor komme tilbage til.
Ved Siden af disse Afhandlinger maa derhos fremhæves de
retsvidenskabelige Undersøgelser, der ere fremkaldte ved andre
retsvidenskabelige Arbejder. Til en vis Grad have de vel Karakteren
af Anmeldelser, indeholdende en større eller mindre Fylde af
Oplysninger og Rettelser. Med Undtagelse af den hvasse
Anmeldelse af Algreen-Ussings Strafferet beskæftige de sig ogsaa alle
med retshistoriske Arbejder, saasom Kolderup-Rosenvinges Udgave
af danske Gaardsretter og Stadsretter og Fougner Lundhs Udgave
af Bergens gamle Bylov. Men jævnlig udfolde Forfatterens
Bemærkninger om et andet Arbejde, og efter Omstændighederne ogsaa
om en anden Forfatters Recension deraf, sig til en saa omfattende
og selvstændig Behandling af Æmnet, at de for saa vidt kunne
betragtes som væsentlig nye Arbejder. Som Exempel herpaa kan
nævnes L.s Afhandling «Om Kongeværdighedens Arvelighed fordum
i Danmark», der knytter sig til Schlegels Fremstilling med tilhørende
Recension, og hans Kritik af Normanns «Dissertatio de jure repræsentationis».
Denne hele Række Arbejder viser, med hvilken levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
