Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina, 1621-98, Datter af Christian IV og Kirstine Munk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. C. fik Ret til at bære den Titel af Grevinde til Slesvig og Holsten,
som Christian IV i sin Tid havde tillagt Moderen og Børnene,
men Frederik III frataget dem, og hun og Ulfeldt fik Lov til atter
at bo uhindrede i Danmark. Denne Tilladelse fandt de det dog
ikke raadeligt at gjøre Brug af, men toge Ophold i Malmø.
Imidlertid varede det ikke længe, før Forholdet mellem Carl
Gustav og Ulfeldt, der af Kongen var bleven lønnet for sine
Tjenester mod Sverige med store Jordejendomme i Skaane og Bleking,
blev mindre godt. Ulfeldt fandt efterhaanden flere og flere Grunde
til Misfornøjelse, og da han tillige udtalte sig med stor Hensynsløshed
om Kongen, begyndte denne endog at fatte Mistillid til
hans Troskab. Denne Mistillid syntes at skulle retfærdiggjøres, da
man i Foraaret 1659 kom til Kundskab om en Plan, som en Del
Malmøboere havde lagt til at bringe Byen tilbage i de danskes
Hænder, i det nemlig flere af de i Sagen indviklede Personer
beskyldte Ulfeldt for at have gjort Forsøg paa at udsone sig med
den danske Regering, i hvilket Øjemed han paa forskjellige Maader
skulde have virket mod Sverige og særlig forraadt Planen til
Stormen paa Kjøbenhavn til de danske. Som Følge af disse Beskyldninger
blev Ulfeldt – med Hustru og Børn – sat under Stræng
Bevogtning i sin Gaard i Malmø, og der blev indledet Undersøgelse
og derefter anlagt Sag imod ham. Næppe har L. C. nogen Sinde
haft Lejlighed til at aflægge en mere slaaende Prøve paa sin
overordentlige Sjælsstyrke og sin ualmindelige Intelligens end under
disse farefulde Omstændigheder. Thi da Ulfeldt endnu under
Forundersøgelsen blev ramt af et Slagtilfælde, som berøvede ham
Mælet i hele den Tid, Processen stod paa, førtes Forsvaret under
denne udelukkende af hans heltemodige Hustru, som i en Række
med stor Dygtighed skrevne Indlæg imødegik de mod Ulfeldt
rettede Beskyldninger og søgte at bevise hans Uskyldighed. Dette
lykkedes hende nu vistnok ikke. Skjønt der i hvert Fald med
Hensyn til Hovedpunktet: Forraadelsen af Stormplanen, næppe er
Tvivl om, at Ulfeldt blev uretfærdig beskyldt, dømtes han til at
have Liv og Gods forbrudt. Men der er Tegn til, at Retten selv
var betænkelig ved Dommen, og Carl Gustav vilde sikkert have
formildet den, hvis ikke hans Død (13. Febr. 1660) havde forhindret
det. Formynderregeringen holdt endnu en Tid Ulfeldt og L. C. i
Fangenskab, men til sidst blev den saa kjed af hele Sagen, at den,
da der frembød sig en Anledning i Svogeren Hannibal Sehesteds
Forbøn, besluttede sig til at benaade Fangerne. Ulykkeligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
