- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
215

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina, 1621-98, Datter af Christian IV og Kirstine Munk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forspildte disse selv Benaadningen ved en overilet Handling.
Skræmmede af forskjellige, til Dels urigtige Rygter, som forekom dem
faretruende, havde de nemlig taget Flugten, før Benaadningen blev
dem forkyndt. Ulfeldt var flygtet først og var imod den
oprindelige Bestemmelse taget til Kjøbenhavn, og kort efter indtraf ogsaa
L. C. her (Juli 1660). Det var Ulfeldts Mening, at Roskildefredens
Bestemmelser vedrørende ham og L. C. endnu stode ved Magt, men
den danske Regering var af en anden Mening, og 2. Dagen efter
L. C.s Ankomst bleve hun og Ulfeldt arresterede og førte til
Bornholm, hvor de indsattes som Fanger paa Hammershus Fæstning.

Dette nye Fangenskab, som varede 17 Maaneder, betegner
ikke det mindst kvalfulde Afsnit i L. C.s Livshistorie. Gouvernøren
paa Bornholm, Adolph Fuchs (V, 483), var en haard og hensynsløs
Mand og i Forvejen stærkt indtaget imod Fangerne. Skjønt disse
ikke kunne frikjendes for af og til at have udæsket hans Vrede,
gav denne sig undertiden Luft paa en saa brutal Maade, især over
for L. C., at det umulig kan undskyldes. I Begyndelsen var dog
Fangernes Tilstand for saa vidt taaleligere, som det var dem tilladt
at være sammen. Men efter at et Flugtforsøg – ved hvilket L. C.
atter viste en overordentlig Handlekraft og Behjærtethed, og under
hvilket hun kom i aabenbar Livsfare – var mislykket, bleve de
hver for sig indespærrede i et Fængsel af meget strængere Art end
det tidligere, hvor de maatte undvære Opvartning, Sysselsættelse,
Lys om Aftenen osv. Til sidst var Ulfeldt saa nedbøjet af Fangenskabets
Tryk, at han, om end kun modstræbende, gik ind paa de
yderst haarde Betingelser, som Regeringen stillede for hans
og L. C.s Løsladelse. Han maatte give Afkald paa alle ved Roskildefreden
erhvervede Rettigheder, afstaa til Kongen næsten alle sine
faste Ejendomme uden for Fyn, forpligte sig til ikke at forlade
Landet eller komme til Sjælland uden Tilladelse osv. Efter at alle
Formalia vare bragte i Orden, og Ulfeldt i Kjøbenhavn havde
aflagt Troskabsed til Kongen, droge han og L. C. (27. Dec. 1661)
til den dem tilhørende Gaard Ellensborg i Fyn, der var dem anvist
til fremtidigt Opholdssted.

Men Ulfeldts urolige Aand, som i øvrigt nu var stærkt svækket
ved Modgangen og ved et nedbrudt Helbred, tillod ham ikke at
blive længe paa Ellensborg. Han søgte og fik i Foraaret 1662
Tilladelse til at rejse udenlands under Paaskud af at ville gjøre en
Baderejse. Han benyttede imidlertid Rejsen til at smedde nye
Planer mod sit Fædreland, Planer, der dog beroede paa en saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free