Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindberg, Jacob Christian, 1797-1857, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optagen af lærde Studier og kirkelige Stridigheder. 1828 havde han
erhvervet Magistergraden ved en epigrafisk Afhandling; 1830
udarbejdede han «Katalog over Etatsraad B. Thorlacius’ Mønt- og
Antikvitetssamling», og i de følgende Aar godtgjorde han paa flere
Maader sin numismatiske og epigrafiske Lærdom. Men hans
Hovedsyssel var Angreb paa Rationalismen i dens forskjellige Forklædninger
og Forsvar for Lutherdommen og den ejendommelige
Kristendomsopfattelse, Grundtvig efterhaanden udviklede. I
«Maanedsskrift for Kristendom og Historie» (1830-32) og navnlig i «Den
nordiske Kirketidende» (1833-40), foruden i flere Flyveskrifter,
brugte han uforfærdet sin spidse Pen til Angreb og Forsvar.
Præsterne P. C. S. Gad (V, 526), C. H. Visby og Stiftsprovst H. G. Clausen
bleve i Løbet af faa Aar kaldte frem til Regnskab for deres
egenmægtige Ændringer i Liturgierne, naar de stode for Alteret
og ved Døbefonten, og til Tider fik denne Kirkekamp Udseende
af en Familiefejde, fordi flere af de angrebne ikke alene vare
sammenknyttede ved Rationalismens, men ogsaa ved Slægtskabets
Baand. Men samtidig rakte L. en trofast Broderhaand til den
overvintrede Kristendom, der den Gang gav sig Livstegn blandt
Almuen ved de gudelige Forsamlinger i Jylland og Fyn, og trods
Grundtvigs Betænkeligheder (VI, 237) holdt han i sin Bolig i «Lille
Rolighed» paa Kalkbrænderiet Forsamlinger for Smaaborgere og
Haandværksfolk, som længtes efter en Forkyndelse, der bar et
tydeligere kristeligt Præg. Disse Kalkbrænderiforsamlinger vare
Vuggen for den frie Menighed, der senere samlede sig om Grundtvig
i Frederiks tyske Kirke og Vartov Hospital, og ved dem blev
der ogsaa givet Stød til en hyppigere og lødigere Salmesang i
Hjemmene og i Kirkerne. 1831 udgav L. baade «Nogle danske og
tyske Salmer til Brug ved Husandagt» og Samlingen «Zions Harpe».
I Begyndelsen af 1844 blev L. uden Ansøgning, men ikke mod
sin Vilje, kaldet til Sognepræst i Tingsted paa Falster, og i den
idylliske Landsbypræstegaard, som han selv lod opføre, fuldendte
han sit Livs Hovedværk, en ny Oversættelse af det gamle og det
nye Testamente, uden de gammeltestamentlige Apokryfer, som han
ikke fik Tid til at oversætte. I Løbet af 16 Aar (1837-53) blev dette
Arbejde, der udkom i Hæfter, fuldført, og derved fik den danske
Kirke en Gjengivelse af det bibelske Ord, der vel ikke er uden smaa
Unøjagtigheder og store Smagløsheder, men som, hvor Oversætteren
naar højest, har noget af den lutherske Oversættelses Vaarfriskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
