- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
335

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Linstow, Eggert Christoffer, 1695-1774, Gehejmeraad - v. Linstow, Frederik August, 1775-1848, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


v. Linstow, Eggert Christoffer, 1695—1774, Gehejmeraad.
L., der var en Søn af Levin Heinrich v. L. til Linstow i
Meklenborg og Ursula Margrethe v. Lehsten, fødtes 30. Sept. 1695, kom
som ung til Danmark og ansattes 1721 som Hofjunker hos Prins
Carl og senere hos Prinsesse Sophie Hedevig, efter at begge havde
taget Bolig paa Vemmetofte. 1733 udnævntes han til Amtmand
over Kolding Amt og fik Aaret efter Titel af Etatsraad. 1737
udnævntes han til Hofmester hos Prinsesse Charlotte Amalie og
Kurator for Vemmetofte Kloster. 1738 fik han det hvide Baand og
1741 Dronningens Orden. 1746 blev han Gehejmeraad og 1763
Gehejmekonferensraad. Sit Embede som Hofmester hos Charlotte
Amalie, af hvem han var meget yndet (III, 442), beklædte han til
sin Død, der indtraf 29. April 1774 i Kjøbenhavn, faa Dage efter
hans Hustrus, Margrethe f. Vind, Datter af Kammerherre Vilhelm
Carl V. til Harrested, Dame de l’union parfaite (f. 1707), hvem han
1730 havde ægtet.

Louis Bobé.

v. Linstow, Frederik August, 1775—1848, Amtmand,
Søn af ovennævnte Gehejmekonferensraad Christoph Hartvig v. L., fødtes
17. April 1775 i Kiel, blev 1793 privat dimitteret til Kjøbenhavns
Universitet, 1798 juridisk Kandidat, var 1799—1800 konstitueret som
Fuldmægtig i Økonomi- og Kommercekollegiet, studerede derefter
ved udenlandske Universiteter, blev 1803 Avskultant i Rentekammeret,
1805 Amtmand over Sønderborg og Nordborg Amter og 1819
Amtmand over Lauenborg Amt, i hvilken Stilling han forblev indtil
sin Død, 1. Sept. 1848 i Ratzeburg. 1800 udnævntes han til Kammerjunker
og 1809 til Kammerherre. — Han blev anset for at være
en meget dygtig og paalidelig Embedsmand, der trods sin tyske
Herkomst og sin lange Virksomhed i Hertugdømmerne lige til det
sidste lagde et udpræget dansk Sindelag for Dagen og følte sig
dybt grebet af de sørgelige Begivenheder i 1848. Naar der i
Allens «Det danske Sprogs Hist. i Sønderjylland» (II, 65 f.) ved
Omtalen af L. s Holdning i 1811 til Spørgsmaalet om Indførelsen af
dansk Retssprog i Nordslesvig gjøres en anden Opfattelse gjældende,
maa det være overset, at L. bestemt udtalte sig for, at man skulde
benytte enhver Vakance til at ansætte dansktalende Embedsmænd
i den nævnte Landsdel. — Han blev 12. Juni 1812 gift med Antonie
Conradine Sophie Juliane Dorothea Wernich (f. i Sønderborg 26. Febr.
1791, d. 2. Maj 1863), Datter af Johan Jacob W. og Gardritz
Elisabeth f. Sutor.

Selmer, Nekrolog. Saml. I, 473 f.

L. Kringelbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free