Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenz, Ludvig Valentin, 1829-91, Fysiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemers Optik under Forudsætning af, at disse Legemer vare
byggede af gjennemsigtige Moleculer, adskilte ved et tomt Rum.
Han fandt, at der da maatte bestaa en vis Sammenhæng mellem
Brydningsforholdet og Vægtfylden. For at prøve denne
Hypothese maalte han Brydningsforholdet for en Række Vædsker og
deres Dampe og fandt virkelig i Hovedsagen Hypothesen
bekræftet. De Arbejder, hvorom her er Tale, offentliggjordes i 1859
og 1867 i Videnskab. Selsk. Skrifter, en Bearbejdelse findes i
Wiedemanns «Annalen der Physik» Neue Folge XI (1880). Ved et
mærkeligt Sammentræf findes i samme Aargang af Annalerne en Afhandling
af den hollandske Fysiker H. A. Lorentz, hvori den samme
Opgave behandles ved at gaa ud fra den elektromagnetiske Lystheori;
Resultatet er dog fuldstændig det samme.
L.s Arbejde over Farvespredningens Theori (Videnskab. Selsk.
Skrifter 6. R. II, 1883) har navnlig Betydning ved, at det danner
Udgangspunktet for hans Løsning af det gamle berømte Regnbueproblem.
Grundtrækkene til Regnbuens Theori ere givne af
Descartes og Newton, fuldstændigere af Airy, som forklarede
Bibuerne ved Lysets Interferens. Men medens man hidtil væsentlig
havde indskrænket sig til Bestemmelse af de Retninger, i hvilke
Buerne vise sig, satte L. sig som Maal en fuldstændig Bestemmelse
af Lysintensiteten i alle Retninger paa Grundlag af Lystheorien.
Til Løsningen af denne Opgave anvendte L. flere Aars næsten
uafbrudte Arbejde; Afhandlingen findes i Videnskab. Selsk. Skrifter
6. R. VI (1890).
I sine optiske Undersøgelser gaar L. ud fra Differentialligningerne
for Lysbevægelsen; disse alene lære os imidlertid intet om
Lysets Forhold til de andre Naturkræfter. Men L. lagde Mærke
til, at der var en Lighed mellem disse Ligninger og de af
Kirchhoff opstillede Differentialligninger for elektriske Strømme. I sin
Afhandling «Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Strømme»
(Vidensk. Selsk. Oversigt 1867) udvikler han dette videre og ender
med at sige: «Resultatet af nærværende Undersøgelse, som er, at
Lysets Svingninger ere elektriske Strømme, hviler ikke paa og er
derfor heller ikke afhængig af nogen som helst fysisk Hypothese».
Han vidste den Gang ikke, at Maxwell ad en ganske anden Vej
var kommen til det samme Resultat.
Paa denne Tid arbejdede man fra flere Sider hen til
Fastsættelsen af de elektriske Enheder, og navnlig gjaldt det om Valget
og Udmaalingen af en Modstandsenhed. Man manglede vel ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
