Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Jørgen, - 1583, til Overgaard, Rigsraad - Lykke, Niels, o. 1492-1535, norsk Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hermed skal nu ingenlunde være nægtet, at J. L. kunde være
baade hensynsløs og hævngjerrig. Tvært imod, han var en
lidenskabelig Mand, hvis Voldsomhed lagde sig for Dagen ved flere
Lejligheder, f. Ex. 1567 paa Als, hvor han skal have truet Præsterne
paa Livet, hvis de ikke rettede sig efter Kongens Vilje, og s. A.
maatte Regeringen forbyde ham at tilføje Skriveren paa Hald, hvem
han var bleven fortørnet paa, Overlast; og han var en Mand, der
i høj Grad saa paa sin egen Fordel, saa at han jævnlig kom i
Strid med Folk, der ikke vilde give efter for hans om sig gribende
Fordringer. Fordi hans Bestræbelser for en ikke ringe Del vare
rettede mod gejstligt Gods, og fordi han derved indvikledes i
Stridigheder med adskillige Præster, Stridigheder, som i øvrigt ikke
altid endte til hans Fordel, er Benævnelsen «Præstehader», som
man har tillagt ham, næppe berettiget. Man har Exempel paa, at
han med stor Omhu har taget sig af en fattig Præst.
Energisk og myndig, men tillige hensynsløs og hidsig,
pragtlysten og gavmild, men tillige forfængelig og havesyg, alt i alt dog
sikkert en Dygtighed, saaledes tegner Billedet af J. L. sig. Af
Frederik II synes han at have været yndet. Med ham sad Kongen
gjærne ved Spillebordet, og store Summer drejede det sig da om,
thi den Lyst, som en Gang beredte den unge danske Herremand
saa alvorlige Ubehageligheder i Frankrigs Hovedstad, havde ikke
forladt den graanende Rigsraad. Trods sin høje Stilling har han
derimod næppe altid været vel anskreven i Regeringskredsene. Fra
Kancelliet udgik 1563 et skarpt Kongebrev, hvori han beskyldes
for at have tilegnet sig en Del Kronen tilkommende Fiskeri i
Mariager Fjord, og 1581 maatte han give Afkald paa en Fordring
paa over 5000 Dlr. for at slippe for Tiltale for andre ulovlige
Overgreb som Lensmand. – Han døde 26. Dec. 1583.
Danske Herregaarde VII: Overgaard.
Jurid. Tidsskr. XVII (1831) S. 317 ff
Theol. Tidsskr,, udg. af Scharling og Engelstoft, VI, 2, 130 f.
Kolderup-Rosenvinge, Gl. danske Domme III, Forord S. xi ff.
Danske Mag. 3. R. III, 173.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. I, 360 ff.
C. F. Bricka.
Lykke, Niels, o.1492-1535, norsk Rigsraad,
var Søn af ovennævnte Joachim L. i hans Ægteskab med Maren Bille og rimeligvis
født o. 1492, siden han allerede som Barn i Aaret 1502 kom i Kong
Hans’ og dennes Søn Christians Tjeneste. Han kom i et meget
nøje Forhold til Christian II, forlenedes 1519 med Gavnø Nonnekloster
og sendtes s. A. til Ærkebiskop Birger med Befalingen om
at fængsle den pavelige Legat Arcimboldus. Ved det stockholmske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>