- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
590

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Løvencron, Ditlev Nicolas Piper, -1700-, Diplomat - Løvendal, Ulrik Frederik Valdemar Baron, 1660-1740, øverstbefalende General og fungerende Statholder i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storkansler Frederik Ahlefeld til Konferencen i Itzeho. I Slutningen
af 1684 udnævntes han til Legationssekretær i Berlin, 1687 til
Legationssekretær i Wien, hvor der den Gang ingen Gesandt var, og
1690 til Resident ved Rigsdagen i Regensburg, i hvilken Stilling
han forblev i 11 Aar. Hans Hovedopgave her var at virke mod
Anerkjendelsen af Hannovers Ophøjelse til et Kurfyrstendømme.
Om end hans Modstand var forgjæves, kan man ikke nægte, at
han arbejdede med en utrættelig Energi; derimod manglede han i
høj Grad diplomatisk Smidighed og Takt. Der klagedes atter og
atter over hans skarpe og udfordrende Optræden, og han skaffede
sig bitre personlige Fjender i de kejserlige og hannoveranske
Statsmænd. Saa længe hans Velynder Jessen styrede Danmarks
Udenrigspolitik, vare alle Klager over ham dog frugtesløse; han ophøjedes
endog i Adelstanden 29. Juni 1695 med Navnet v. Løvencron og fik
i Sept. 1700 Løfte om at blive Minister plenipotentiaire ved
Rigsdagen. Dette blev dog ogsaa den sidste Gunstbevisning, der vistes L.
Jessens Fald i Okt. s. A. og den deraf følgende Ændring i
Danmarks Udenrigspolitik medførte, at Regeringen i Kjøbenhavn nu
gav efter for de kejserlige og hannoveranske Klager og kaldte L.
tilbage fra Rigsdagen 1701. L., der med rette var forbitret over,
at der ikke samtidig var anvist ham et andet Embede, tog nu
fuldstændig sin Afsked af den danske Stats Tjeneste og bosatte sig
i Hamborg. Under et Besøg i Harburg 1703 blev han efter
Kurfyrsten af Hannovers Ordre arresteret og alle hans Papirer
beslaglagte. Han beskyldtes for at have staaet i fransk Sold og for at
have givet Franskmændene og Bajrerne Oplysning om, hvorledes
de bedst kunde gjøre Indfald i Tyskland. Den danske Regering
søgte flere Gange at faa ham fri, men endnu 1708 sad han i
hannoveransk Fængsel. Hans senere Skæbne er ubekjendt; maaske
er han først død 1741, da hans Brodersøn Major Ulr. Chr. Piper
fik Tilladelse til at føre sin afdøde, ugifte Farbroders adelige Navn og Vaaben.

L. Laursen.


Løvendal, Ulrik Frederik Valdemar Baron, 1660-1740,
øverstbefalende General og fungerende Statholder i Norge.
Som bekjendt havde Statholder U. F. Gyldenløve (VI, 350) i sin Ungdom
indgaaet et hemmeligt Ægteskab med Sophie Urne og med hende
haft 2 Børn, Carl og Ulrik Fred. Valdemar, af hvilke sidstnævnte,
hvorom her er Tale, angives at have været den yngste og at være
født 25. Sept. 1660. Den ovennævnte Søn Carls

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free