- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
605

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold, Carl Ludvig, f. 1822, Overhofmarskal - Løvenskiold, Eggert Christopher Frederik Baron, 1788-1861, Overjægermester - Løvenskiold, Herman, 1677-1750, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overkrigskommissær J. F. S. til Vórgaard; 2. (28. Avg. 1852)
med Charlotte Eugénie Louise Augusta f. Friherreinde
Lagerheim (f. 23. Juni 1828 d. 29. Juni 1892), Datter
af svensk Gesandt i Kjøbenhavn og senere svensk
Udenrigsminister E. Baron L. L. døde 22. Juli 1898.

A. Leigh-Smith.


Løvenskiold, Eggert Christopher Frederik Baron,
1788-1861, Overjægermester,
blev født 5. Juli 1788 paa Vognstrup og var Søn af nedennævnte Michael Herman
Baron L. Allerede i 1790 blev han udnævnt til Kornet
à la suite, og efterhaanden avancerede han à la suite
gjennem de militære Grader, indtil han, efter fra
1808-11 at have gjort aktiv Tjeneste ved Garden til
Hest, i 1811 fik Ritmesters Karakter og samtidig blev
forsat til sønden-fjældske Dragonregiment. I 1804 blev
han Forst- og Jagtjunker og i 1809 Kammerjunker. Ved
Faderens Død 1804 arvede han Holden Jærnværk i Norge
og blev efter Rigernes Adskillelse boende der indtil
1829, da han paa Grund af økonomiske Vanskeligheder
opgav Jærnværket og flyttede tilbage til Danmark, hvor
han endnu samme Aar blev udnævnt til Hofjægermester og
Overførster for det daværende 2. Overførsterdistrikt,
hvilken Stilling han beklædte til 1860. L. var
ingen betydelig Forstmand, men han var en udmærket
Jæger, der holdt Jagtens bedste Traditioner højt
i Ære, og det var som en Anerkjendelse af hans
Fortjenester paa dette Omraade, at han ved sin
Afgang fra Overførsterembedet blev udnævnt til
Overjægermester, en Post, der havde staaet ledig
siden 1799. Et blivende Vidnesbyrd om sin Interesse
for Jagten har han sat i det af ham i 1840 oprettede
Fasaneri i Kongelunden paa Amager, hvor der efter
hans Død blev rejst et Monument for ham. I 1842 blev
han Kammerherre, i 1852 Kommandør af Danebrog. Død
4. Febr. 1861. – Gift 8. Avg. 1812 med Margrethe
Frederikke Sophie Løvenskiold (f. 16. Jan. 1785 d.
2. Juni 1876), Søster til Statholder i Norge Severin
L. (s. ndfr.).

A. Leigh-Smith.


Løvenskiold, Herman, 1677-1750, Godsejer,
var Søn af en anset Christiania-Kjøbmand af tysk Herkomst,
Herman Leopoldus (d. 1696); Moderen hed Barbara
Wiggers (d. 1692). I Aaret 1700 blev han Sekretær i
danske Kancelli og 3. Maj s. A. gift med Inger Borse
(d. 5. Sept. 1714 paa Bjørntvet ved Porsgrund), en
Datter af den rige Kommerceraad og Bergamtsassessor
Halvor Sørensen B., hvis 2 Jærnværker, Bolvig i
Solum og Holden (Ulefos) i Holden Sogn, senere kom
i hans Eje. Han fik 1725 Titel af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free